Uddannelse er vigtigt. Alec Ross fortalte på KL’s Kommunalpolitiske Topmøde, at han begyndte sin karriere som pedel og senere lærer, og hans erfaring er, at talent er ligeligt fordelt i alle samfundsgrupper, men det er muligheder ikke. Foto: Lars Horn
Uddannelse er vigtigt. Alec Ross fortalte på KL’s Kommunalpolitiske Topmøde, at han begyndte sin karriere som pedel og senere lærer, og hans erfaring er, at talent er ligeligt fordelt i alle samfundsgrupper, men det er muligheder ikke. Foto: Lars Horn
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2017

Science fiction rammer velfærdsstaten

Den unikke sociale kontrakt i den danske velfærdsstat udfordres af samfundsomvæltende nye teknologier og kampen om data. Lokalpolitikere skal optimere de positive effekter og minimere de negative effekter, mener Hillary Clintons teknologirådgiver.

70’ernes sci-fi-fantasier bliver virkelige i 2020. Det skal nutidens politikere og beslutningstagere forstå og forberede sig på. Det var en af Alec Ross’ hovedpointer til forsamlingen på KL’s Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg i sidste uge.

– Data er den nye tids råmateriale. I landbrugssamfundet var det den, der ejede jorden, der havde den økonomiske og politiske magt. I den industrielle tidsalder var det jern og stål. Den, der ejede fabrikken og adgang til råstoffer, havde magten. I dag er det dem, der ejer data, kontrollerer data eller fortolker data, der har den politiske og økonomiske magt, siger Alec Ross.

Han er en af verdens ledende eksperter i innovation, og han rådgiver iværksættere, investorer og regeringer verden over i, hvordan de skal navigere i en foranderlig verden. Han var innovations-rådgiver for Hillary Clinton, da hun var udenrigsminister. Inden da var han projektmanager i Innovation og Teknologi under Obamas valgkamp i 2008. Han har også skrevet bestselleren ”The industries of the future”.

Skriv hvad du søger