Foto: Jakob Vind
Foto: Jakob Vind
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2017

Arbejde er roden til alt godt

Venlige 28-årige Ramzam Ali Bin Quramiah i Kalundborg har været medie-darling i et par dage. Han er et godt eksempel på, at treparts-aftaler, kommunalt netværk og et effektivt jobcenter kan gøre en forskel for nogle flygtninge, som bare gerne vil have et arbejde.
tekst Sidsel Boye

Den 28-årige flygtning Ramzam Ali Bin Quramiah fra Burma har arbejdet, siden han var ni år, men han har aldrig gået i skole, før han kom på sprogskole og fik ordblindeundervisning i Danmark. Derfor giver det rigtig god mening, at han er frontfigur, da Kalundborg Kommune i starten af marts går i pressen med nyheden om, at kommunen i tæt samarbejde med ISS har startet et hold på den forholdsvis nye to-årige integrationsgrunduddannelse, IGU.

Da det bliver Danske Kommuners tur til at kigge ind på sprogskolen i Kalundborg, er holdet netop startet på hygiejnekursus, men den venlige Ramzam stiller tålmodigt op til et par spørgsmål om, hvad han har af erhvervserfaring med sig i bagagen efter de fire år i Danmark.

– I Danmark har jeg haft praktik hos Frode Laursen, og i Malaysia har jeg været maler, elektriker og slået græs og lavet alt muligt, svarer han.

Skriv hvad du søger