Mere end 50 procent af den danske fjernvarmeproduktion kommer fra vedvarende energi og især fra bæredygtig biomasse. Foto: Dansk Fjernvarme
Mere end 50 procent af den danske fjernvarmeproduktion kommer fra vedvarende energi og især fra bæredygtig biomasse. Foto: Dansk Fjernvarme
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2017

Skrot forsyningsstrategien og start forfra

Regeringen bør rydde bordet og inddrage forsyningssektoren i forhandlingerne om et nyt udspil til forsyningsstrategi, lyder det fra branchen. En samlet sektor har allerede et bud på en ny strategi.
tekst Rudi Holm

Skrot udspillet til en forsyningsstrategi, ryd bordet. Start forfra, og skab noget nyt i dialog med forsyningsbranchen.

Sådan lyder rådet til regeringen fra en af forsyningsbranchens centrale aktører, Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, i forbindelse med et nyt fælles udspil fra fem brancheforeninger inden for varme, vand, spildevand og affald. I udspillet kommer branchen med et bud på, hvordan sektoren kan udvikle sig i fremtiden.

Udspillet skal ses som et svar på den forsyningsstrategi, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) offentliggjorde i september i fjor. Strategien var angiveligt et bærende element i regeringens såkaldte 2025-plan. I den regnede regeringen sig frem til, at en gennemsnitlig dansk familie kunne spare 3.000 kroner, hvis forsyningerne blev drevet mere effektivt. Tallene var baseret på en rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey, som efterfølgende blev voldsomt kritiseret fra mange sider. Dels hævder en samlet branche, at den er fyldt med fejlslutninger, dels har de ikke kunnet få udleveret de bagvedliggende beregninger for at kunne tjekke fakta.

Skriv hvad du søger