Fra venstre: Jacob Bundsgaard er borgmester i Aarhus, Vibe Klarup er sekretariatschef for Hjem Til Alle og formanden for Frivilligrådet, Johannes Lundsfryd, er skribent, selvstændig rådgiver og byrådsmedlem i Middelfart Kommune. Foto: Niels Hougaard
Fra venstre: Jacob Bundsgaard er borgmester i Aarhus, Vibe Klarup er sekretariatschef for Hjem Til Alle og formanden for Frivilligrådet, Johannes Lundsfryd, er skribent, selvstændig rådgiver og byrådsmedlem i Middelfart Kommune. Foto: Niels Hougaard
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 09 / 2017

Fællesskaberne får velfærden til at blomstre

Lokale fællesskaber kan løse klimaproblemer og udvikle det trængte velfærdssamfund. Centraladministrationen kan det ikke, men det kan kommunerne og borgerne sammen. Borgmesteren, byrådsmedlemmet og formanden for de frivillige har sammen skrevet en bog om de lokale fællesskabers store potentiale.
tekst Tom Ekeroth

Folketinget bruger kræfter på kampe mellem partierne, Finansministeriet ser verden gennem et regneark. Det er kommunerne, borgerne, foreningerne og virksomhederne, der sammen kan skabe løsninger i hverdagen. Det mener de tre forfattere til bogen ”Rodskud”: Johannes Lundsfryd, byrådsmedlem i Middelfart, Vibe Klarup, formand for Frivilligrådet, og borgmester Jacob Bundsgaard, næstformand i KL.

Hvis velfærdssamfundet kun kan udvikles sammen med borgerne, hvad er det så Folketinget skal – holde sig væk? 

Jacob Bundsgaard: Vi kommer med bud på løsninger på den udfordring, vi har med et velfærdssamfund, som er under pres fra mange sider. En del af den kritik vi rejser i bogen handler om, at Folketinget bruger enormt mange kræfter på at undergrave de positioner, som forskellige partier og politikere har. Vi synes, at det var bedre at bruge tiden lidt mere konstruktivt. Blandt andet på at skabe nogle gode rammer for at kommuner, frivillige organisationer, ildsjæle har mulighed for at rykke på de ting, de oplever i deres hverdag. En væsentlig del af Christiansborgs rolle er at sætte de helt overordnede rammer, men så i øvrigt lade være med at diktere forskellige typer af løsninger. Der er man for langt fra hverdagen til at kunne gøre noget begavet.

Skriv hvad du søger