Stien forbi Marielunds-søen er en del af en af de ruter, som borgmester  Jørn Pedersen kan cykle  på arbejde. Det natur-skønne område giver ham en helt anden oplevelse end en cykelsti langs den trafikerede landevej. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Stien forbi Marielunds-søen er en del af en af de ruter, som borgmester Jørn Pedersen kan cykle på arbejde. Det natur-skønne område giver ham en helt anden oplevelse end en cykelsti langs den trafikerede landevej. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2017

Rollemodellerne skal cykle forrest

Klaus Bondam og Jørn Pedersen har sat sig op på cyklen til en snak om cykellivet i kommunerne. Danskerne cykler mindre end for to år siden, og den udvikling vil de to rollemodeller gerne have vendt.
tekst Rasmus Eiby

Med Koldinghus i baggrund træder de begge i pedalerne. Snakken går højt, og emnerne falder sporadisk. Men en ting har de til fælles. De handler alle om cykling. Det er Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding og formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, der har taget Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam, med på cykeltur. Begge udstyret med cykelhjelm, selvfølgelig. Cykelturen er planlagt i forbindelse med ”Vi cykler til arbejde”-kampagnen, og den følger derfor en del af den rute, Jørn Pedersen kan cykle på arbejde.
Danskernes vigende cykelvaner er noget af det, der bliver diskuteret. Både på cykelturen og over den efterfølgende kop kaffe på borgmesterkontoret. Den nedadgående tendens vil de begge gerne have vendt.

− Den kloge kommune har ligesom den kloge virksomhedsleder fattet, at det er en rigtig god investering at få sine borgere til at cykle. Vi ved, at antallet af sygedage formindskes, livsstilssygdomme falder, det hjælper, hvis du er stresset eller presset. Altså se bare i den nationale cykelstrategi fra Transportministeriet, hvor der står, at for hver kilometer vi cykler, sparer det danske samfund syv kroner i form af forlænget levetid og forbedret helbredseffekt, siger Klaus Bondam og fortsætter.

− For det koster jo penge, når folk er syge, og det skal de selvfølgelig have lov til at være, når de er det. Men kan de gøre noget aktivt selv for at blive sundere – det kan være at gå til sport, løbe en tur eller cykle – så er det til gavn for dem selv og samfundet. Og her er cyklen bare en rigtig enkel måde at få det aktive element ind i rigtig mange menneskers dagligdag.

Hvor er de cyklende børn?

Skriv hvad du søger