Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2017

Smidt ud af byrådet

tekst Rudi Holm

Linda Sommer (K) er blevet tvunget til at træde ud af byrådet i Lolland Kommune, efter at valgbarhedsnævnet har afgjort, at hun ikke er valgbar, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Den 50-årige tidligere politiassistent blev i december idømt 20 dages betinget fængsel i Østre Landsret for embedsmisbrug, pligtforsømmelse og skødesløshed i tjenesten, da hun forsøgte at ophæve besøgs- og brevkontrollen for en tidligere bandidosrocker.

Efterfølgende blev dommen indbragt for valgbarhedsnævnet, der nu har afgjort, at Linda Sommer er uværdig til at være medlem af byrådet.

Skriv hvad du søger