Landsbyen Sejerslev er et af de steder, der har haft glæde af områdefornyelsen i Morsø Kommune. Her ses Ann-Sophie Øberg på byens nye grønne område. Foto: Cathrine Ertmann
Landsbyen Sejerslev er et af de steder, der har haft glæde af områdefornyelsen i Morsø Kommune. Her ses Ann-Sophie Øberg på byens nye grønne område. Foto: Cathrine Ertmann
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 05 / 2017

En samlet strategi styrker byfornyelsen

Skal kommunerne have noget for pengene, når de laver by- og områdefornyelser, er der store gevinster ved at have en samlet strategi. Det kan give et større lokalt engagement, private følgeinvesteringer og en tro på fremtiden for borgerne i lokalsamfundet.
tekst Rasmus Eiby

Kommunernes interesse for statslige midler til byfornyelse er steget markant siden 2003. Men de færreste kommuner har en samlet strategi for byfornyelse. Det er problematisk, fordi en samlet strategi er vejen frem, hvis man vil have en stor effekt fra selv små og tidsbegrænsede byfornyelsesprojekter. Det viser en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, der har undersøgt kommunernes erfaringer med byfornyelse.

− Den vigtigste pointe fra rapporten er, at det er vigtigt at have en overordnet strategi. Det kan man gøre på rigtig mange måder, men essensen er, at det skal komme lokalsamfundet og kommunen til gode. Med en strategi kan man se byfornyelsen som led i en overordnet plan, hvilket betyder at den får en langt større effekt, og man får mest muligt for pengene, siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Han er forskeren bag rapporten.

Ifølge rapporten er det to tredjedele af kommunerne, der nu benytter sig af de forskellige by- og områdefornyelser, men det er kun en tredje del af disse, der har en overordnet strategi for, hvordan midlerne skal bruges. Jesper Ole Jensen påpeger, at har man ikke en plan, så kan midlerne hurtigt ende med at gå til ad hoc-projekter, der mindsker chancen for en samlet effekt for hele kommunen. 

Bymosaikken fra Mors

Skriv hvad du søger