Sophie Løhde i krydsild på KØF, hvor hun debatterede med Jacob Bundsgaard i forgrunden, og Jan Petersen og Pernille Beckmann i baggrunden. Foto: Lars Horn / Baghuset
Sophie Løhde i krydsild på KØF, hvor hun debatterede med Jacob Bundsgaard i forgrunden, og Jan Petersen og Pernille Beckmann i baggrunden. Foto: Lars Horn / Baghuset
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2017

Brug murbrækkeren i Finansministeriet

Moderniseringen af den offentlige sektor starter i Finansministeriet, mener kommunerne. Det er den nye minister for offentlig innovation dog ikke helt enig i.
tekst Rudi Holm

Skal Sophie Løhde (V) lykkes i rollen som minister for offentlig innovation, skal hun ikke bevæge sig langt væk. Hun kan blot tage en tur op og ned ad stengangene inde i Finansministeriets karakteristiske røde bygning på Christiansborg Slotsplads nummer 1.

Det mener KL’s næstformand Jacob Bundsgaard (S), der tog et livtag på Finansministeriets stramme styring under Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i Aalborg for nylig.

– Jeg håber, du fik den store murbrækker med ved udpegelsen som minister. Den er der brug for, fordi man indefra i Finansministeriet skal bryde med nogle af de styringslogikker, man har opereret med i mange år. Vi er nødt til at finde nogle nye måder at skabe udvikling på. Mulighederne i det styringsregime, der startede tilbage i 1980’erne, er udtømt, siger Jacob Bundsgaard.

Skriv hvad du søger