Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2017

10 år hvor kommunerne gik forrest

Kommunerne har netop taget hul på 2017 efter en vellykket faseopdelt budgetproces, hvor 98 kommunalbestyrelser endnu engang udviste stor ansvarlighed over for den økonomiske aftale, som har været hjørnestenen i det statsligt-kommunale samarbejde siden begyndelsen af 1980’erne. Det er samtidig 10 år siden, at kommunalreformen trådte i kraft. Det er derfor naturligt at gøre status over de seneste 10 år og samtidig benytte lejligheden til at kigge fremad.
tekst Morten Mandøe, KL’s cheføkonom

Med kommunalreformen skulle kommunerne – samtidigt med at 271 kommuner blev til 98 – overtage en lang række opgaver fra de daværende amter. Ud over en vanskelig opgave med at harmonisere helt op til syv forskellige kommuners serviceniveauer, skulle kommunerne derfor også håndtere nye opgaver på blandt andet det specialiserede socialområde og specialundervisnings-

området. Opgaver som historisk havde været præget af en stor og utilsigtet udgiftsvækst. Der gik endnu et par år efter kommunernes overtag-else af ansvaret, hvor væksten på de områder fortsatte. Men fra 2009 tog kommunerne skeen i den anden hånd. Og efterfølgende har kommunerne formået at reducere udgifterne med langt over 10 milliarder kroner samlet set og i den grad leveret deres bidrag til genopretningen af den offentlige økonomi i kølvandet på den økonomiske krise.

Det aftvinger respekt, og det har bestemt ikke været nemt. Kommunerne har måttet sige farvel til 30.000 medarbejdere, og der er foretaget store omstillinger af den lokale velfærd. Omstillinger der kun har kunnet lade sig gøre, fordi kommunalbestyrelserne er gået forrest – både i dialogen med borgerne og i forhold til omstillingen i de faglige løsninger på velfærdsområderne. På det specialiserede socialområde tænkes der i inkluderende og nære tilbud. Resultaterne følges der op på – og hvis de udebliver, findes der nye løsninger. På ældreområdet har rehabilitering og et menneskesyn med fokus på egen mestring afløst et kompensationsperspektiv.

På sundhedsområdet har kommunerne gennem mange år oplevet konsekvenserne af et stadigt mere effektivt sygehussystem, hvor flere og flere opgaver lægges over i kommunerne. Men kommunerne tager ansvar og udbygger nære sundhedstilbud og opkvalificerer personalet til de stadigt mere specialiserede opgaver. Kommunerne er i fuld gang med vor tids største reform af folkeskolen samtidig med, at færre elever skal ekskluderes fra normalundervisningen.

Oveni dette indebærer demografiske forskydninger og stram økonomi, at mere end 300 folkeskoler er blevet nedlagt de seneste år. Og midt i den økonomiske krise overtog kommunerne det fulde ansvar for hele beskæftigelsesindsatsen. For ikke at tale om digitalisering, indførelse af velfærdsteknologi, slankning af administrative ledelseslag, opprioritering af styrings- og analysekapacitet og så videre. 

Listen over løste opgaver er lang, og det er alt sammen sket de sidste 10 år. Erfaringerne viser med al tydelighed, at det er fornuftigt at overlade ansvaret for de allervanskeligste opgaver til kommunerne. Så bliver de kloge, de modige og ganske ofte meget vanskelige beslutninger, som andre har svært ved, truffet. Det bør give anledning til eftertanke. 

Politisk styring og ledelse

Hovedargumenterne bag kommunalreformen var blandt andet, at kommunerne skulle være hovedindgangen til den offentlige sektor, samt at kommunernes faglige og økonomiske bæredygtighed skulle styrkes. Kommunerne er i dag blevet hovedleverandører af de borgernære velfærdsydelser. De er uden tvivl også blevet mere professionelle og fagligt mere bæredygtige. Men hoveddrivkraften bag de vanskelige omstillinger har været en stærk politisk og faglig ledelse. Den politiske vilje til at tage ansvaret for vanskelige beslutninger og styre efter resultater har været afgørende for, at de nødvendige omstillinger er blevet implementeret.

Det grundlæggende valg i styringen af den offentlige sektor er derfor også, hvilken rolle den politiske ledelse lokalt tillægges. Ønsker man, at politikerne sidder tæt på opgave-

løsningen og kan gå i direkte dialog med borgere, ledere og medarbejdere om kvalitet og løsninger. Eller ønsker man en politisk ledelse, der sidder langt fra de konkrete problemer og styrer igennem regler og et omfattende embedsmandsapparat. De seneste 10 års erfaringer giver et ret klart billede af, at den mest effektive prioritering og styring af de borgernære opgaver sker i en decentral model, hvor de folkevalgte sidder forholdsvis tæt på borgerne og opgaveløsningen. Det forudsætter imidlertid, at Folketinget giver kommunalbestyrelserne råderummet til at træffe de nødvendige beslutninger.

Den politiske styring og faglige udvikling skal understøttes med redskaber, der fremmer gennemsigtighed og systematisk læring. God styring og decentralisering af ansvaret forudsætter for eksempel, at aktiviteter og resultater dokumenteres på en passende og relevant måde. Det gælder på nationalt niveau, og det gælder på lokalt niveau.

Detaljeringsniveauet i dokumentationen skal afspejle ledelses- og styringsbehovet og understøtte en meningsfuld dialog mellem de forskellige niveauer. På nogle områder er der i dag for mange dokumentationskrav, og på andre områder er dokumentationen for ringe. Det er en diskussion, der må tages konkret. Men ledere og medarbejdere skal have redskaber, der muliggør en mere systematisk vurdering af metoder og resultater med henblik på læring og kvalitetsudvikling. Og de skal kunne se en mening med den dokumentation, som de skal levere.

Det er samtidig helt afgørende, at dokumentationskrav, øget faglig specialisering og sektoropdelt lovgivning og organisering ikke bliver styrende for, hvilke indsatser der vælges. Der sker i øjeblikket en stor omstilling af kerneopgaverne. Der fastlægges nye mål og findes nye løsninger på velfærdsområderne. Og borgerne tænkes mere aktivt ind i tilrettelæggelsen af servicen – både i forhold til at hjælpe borgerne til i høj-ere grad at klare sig selv, men også at sikre, at borgerne oplever en helhedsorienteret indsats fra kommunen.

For eksempel har mange kommuner sat fokus på at give de borgere og familier, der har mange kontaktpunkter til kommunen på tværs af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet en bedre service. Det er samtidig nogle borgergrupper, der fylder relativt meget i kommunernes budgetter. Det er ikke nogen nem øvelse – der er både forskelle i mål på tværs af lovområder og forskelle i faglig kultur blandt medarbejderne på de enkelte områder. Men med den rette vilje i Folketinget til at skabe de bedst mulige rammer, er det netop kommunerne – der med ansvaret for hele den borgernære velfærd – har mulighed for at give borgerne den bedste helhedsorienterede indsats. 

De kommende års udfordringer

Også i de kommende år vil der være store opgaver for kommunerne. De demografiske forskydninger mellem land og by er fortsat store. Skoler og daginstitutioner lukker nogle steder, og nye opføres andre steder. Det ændrer grundlæggende på Danmarkskortet og giver samtidig vidt forskellige vilkår for kommunalpolitikerne. Nye og mere specialiserede sundhedsopgaver kommer til. Samtidig har den demografiske udvikling de seneste 10 år stort set ikke givet udgiftspres samlet set. Det billede vil ændre sig markant i de kommende år, hvor især antallet af plejekrævende ældre må forventes at stige. 

Det, der har været kendetegnende de seneste 10 år, har været konstant ledelsesmæssig nysgerrighed i forhold til hele tiden at udfordre eksisterende faglige løsninger og tænke nyt. Tidligere tiders dogmer er blevet brudt, og det er sket i et tæt samspil mellem lokalpolitikere, ledere og medarbejdere. Også i de kommende år vil der være behov for fortsatte omstillinger af velfærden, herunder ikke mindst i forhold til hele vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, hvor vi i disse år ser mange kommunale samarbejder med henblik på både at give borgere og virksomheder den bedste service. Der vil også i de kommende år fortsat være behov for en stærk og nytænkende politisk og faglig ledelse. Men hvis der er nogen, der kan klare den opgave, er det kommunerne. Det har historien vist med al tydelighed. •

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: 10 år hvor kommunerne gik forrest Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger