Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 35 / 2016

Når vandet bliver aktieselskab

At vand- og spildevandsforsyningen er blevet aktieselskaber har betydet, at de offentlige ejere har udpeget en lang række nye bestyrelsesmedlemmer. I nogle tilfælde har man udpeget embedsmænd, i andre politikere. Uanset hvilke medlemmer står de over for en række nye udfordringer i forsøget på at anvende aktieselskabsbestyrelsen som ledelsesværktøj i den offentlige sektor.
tekst Jens Hjul-Nielsen, cand.scient.pol. og MPA direktør for det kommunale affaldsselskab på Bornholm, BOFA. Han har ligeledes en bestyrelsesuddannelse fra CBS Executive og er tidligere ekstern lektor på KU

I den senere tid er diskussionen om selskabsliggørelse af flere kommunale aktiviteter genopblusset. Aktieselskabet var tidligere en usædvanlig ejerform for det offentlige, men fra firserne voksede den gradvist frem – først hos staten og senere også hos kommunerne – ikke mindst i forbindelse med udskillelsen af vand- og spildevandsforsyningen.

Denne selskabsliggørelse har betydet, at de offentlige ejere har udpeget en lang række nye aktieselskabsbestyrelsesmedlemmer. I nogle tilfælde har man udpeget embedsmænd, i andre politikere og i andre igen professionelle inden for selskabets område. Uanset hvilke medlemmer der er udpeget, står de over for en række nye udfordringer i forsøget på at anvende aktieselskabsbestyrelsen som ledelsesværktøj i den offentlige sektor. Lad os se på en række af disse udfordringer.

Udpegning af medlemmer

Komitéen for god selskabsledelse anbefaler, at bestyrelsen er sammensat således, at varetagelsen af opgaverne kan ske effektivt i en konstruktiv og kvalificeret dialog med direktionen, og at den er i stand til at varetage sine opgaver af såvel strategisk, ledelsesmæssig som kontrolmæssig art. 

Skriv hvad du søger