– Det er vigtigt, at vi arbejder sammen, så vi ikke bliver væltet af globaliseringen, sagde udenrigsminister Kristian Jensen. Foto: Sara Gangsted / Scanpix
– Det er vigtigt, at vi arbejder sammen, så vi ikke bliver væltet af globaliseringen, sagde udenrigsminister Kristian Jensen. Foto: Sara Gangsted / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 34 / 2016

Der er brug for kommunerne i EU efter Brexit

I EU efter Brexit er der brug for kommunernes engagement og evner som lobbyister. Det var en af udenrigsminister Kristian Jensens pointer på EU-temadag. Et mere systematisk samarbejde mellem KL og ministeriet i EU-spørgsmål vil være en fordel, mener ministeren.

Storbritanniens udmeldelse markerer en krise i EU-samarbejdet. Udenrigsministeren håber, at det kan føre til et mere fokuseret EU med færre regler.

– Måske kan Brexit få EU til aktivt at stoppe op og spørge sig selv, om kursen nu også er den rigtige. Ellers kan jeg ikke se noget som helst positivt ved Storbritanniens udmeldelse
af EU.

Det sagde udenrigsminister Kristian Jensen (V) på KL’s EU-temadag i sidste uge om EU’s udfordringer og muligheder set fra Danmark.

Skriv hvad du søger