Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 33 / 2016

Mest bevægelse på jyske skoler

Et flertal af landets folkeskoler lever op til kravet om 45 minutters daglig bevægelse. Det halter dog i mange skoler øst for Storebælt.
tekst Rudi Holm

Landets folkeskoler er generelt gode til at efterleve folkeskolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse i skoledagen. Det viser en ny undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut har udarbejdet for Dansk Skoleidræt og TrygFonden. 

Seks ud af 10 folkeskoler angiver, at de på en skoledag formår at sikre 45 minutters daglig bevægelse for eleverne. Knap tre ud af 10 (27 procent) lykkes det dog ikke for.

Det er især folkeskolerne i Jylland, som ifølge undersøgelsen er gode til at implementere bevægelse i hverdagen – hele 83 procent af folkeskolerne i Region Syddanmark, 65 procent i Region Nordjylland og 60 procent i Region Midtjylland formår det således.

Skriv hvad du søger