Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 33 / 2016

Hvor mange plejeboliger skal der bruges i fremtiden

Plejeboliger er en mærkbar økonomisk belastning for enhver kommune – særligt hvis man har for mange! Derfor bør overvejelser om udbygning følges af grundige analyser af det reelle behov i lyset af stadig sundere ældre. Usikkerhed om behov, de ældres ønsker og ny teknologi tilsiger et forsigtighedsprincip.
tekst Lasse Vej Toft, konsulent i KL’s Analyseenhed og Søren Sønderby, chefkonsulent i KL’s Konsulentvirksomhed

Det er en kendt sag, at antallet af ældre stiger. Samtidig bliver de ældre sundere og sundere. Fremtidens ældre vil leve et aktivt og uhindret liv længere, og deres behov for pleje vil opstå senere i livet.

Danmarks Statistik forventer, at middellevetiden for en 65-årig mand vil stige fra 18,5 år i 2016 til 20,5 år i 2030. De 65-årige kvinder kan forvente en lidt mindre stigning i middellevetiden med 1,5 år, men kan fortsat forvente at leve mere end to år længere end mændene – 22,6 år. 

Ekstra leveår er ”gode leveår” 

Der er blevet gisnet om, hvorvidt de ekstra leveår er en forbandelse eller velsignelse. Vil den ekstra levetid være præget af sygdom, smerter, demens eller anden kognitiv svækkelse? Lykkeligvis tyder intet på noget sådant. Størstedelen, hvis ikke al den ekstra levetid, ser ud til at ske som såkaldt ”gode leveår”, hvor livet ikke er hæmmet af væsentlige smerter eller funktionsnedsættelser. Nogle opgørelser finder sågar, at antallet af ”dårlige leveår” falder, mens antallet af ”gode leveår” stiger i takt med den stigende levetid. Det er godt for den enkelte – og det er også godt for kommunerne, særligt hvis man forstår at tilpasse sig udviklingen.

En opgørelse fra det medicinske tidsskrift, The Lancet fra 2015, over udviklingen i gode og dårlige leveår i Danmark fra 1990 til 2013 konkluderer, at antallet af gode leveår i perioden er øget med 4,5 år, mens antallet af dårlige år blot er steget med et halvt år. Selvom der ikke er grundlag for at sætte lighedstegn mellem ”dårlige leveår” og behovet for én plejebolig, så er det vigtigt at tage højde for den forbedrede sundhed i vurderingen af fremtidens plejeboligbehov. En anden undersøgelse over ældre i USA konkluderer noget tilsvarende. 

Behovet kan let overvurderes

De enkleste og mest anvendte metoder til estimering af behovet for plejeboliger giver en stigning i antal på op mod 80 procent frem mod 2030. Det reelle behov vil være – blandt andet på grund af sund aldring – lavere. Inkluderes sund aldring i fremskrivningen, kan behovet for plejeboliger i 2030 estimeres til i stedet at være 30 procent større end i dag. Fremskrivningerne er naturligvis behæftet med væsentlig usikkerhed.  

Der er cirka 44.000 plejeboliger til ældre i Danmark i dag. En stigning på 80 procent svarer til 35.000 ekstra plejeboliger, mens 30 procent svarer til cirka 13.500. Forskellen mellem de to fremskrivninger svarer for landets kommuner alene i driftsomkostninger til syv–otte milliarder kroner. I en helt ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af KL angiver under halvdelen af kommunerne, at de inddrager sund aldring i fastlæggelsen af behovet for plejeboliger. Hvad gør i?

Den simple model 

Enkelte kommuner vurderer plejeboligbehovet på baggrund af en fast dækningsgrad (andel ældre i plejeboliger) blandt de 80+årige. Det vil sige, at der for hver gang kommunen får 100 ekstra 80+årige for eksempel skal være 20 ekstra plejeboligpladser. 

Ovenstående model indfanger ikke, at behovet stiger med alderen. For eksempel bor cirka syv procent af de 81-årige og cirka 28 procent af de 91-årige i plejebolig. I fremtiden vil antallet af yngre ældre stige kraftigere end antallet af ældre ældre. Ifølge Danmarks Statistik vil antallet af 80-89-årige i 2030 være 86 procent højere end i dag, mens antallet af 90-99-årige til sammenligning blot vil være steget med 47 procent. Den skæve udvikling skyldes blandt andet de store efterkrigsårgange, der vil være i 80’erne i 2030. 

Dette illustreres også af figuren nedenfor. ”Puklen” af 90+årige, der har langt større sandsynlighed for at skulle bruge en plejebolig, begynder senere. Faktisk først omkring 2035 og så er det jo ærgerligt at bygge et plejecenter til dem nu! 

Den aldersbetingede model

En anden mulighed er at fremskrive efter faste dækningsgrader for hvert enkelt alderstrin for på den måde at tage højde for udviklingen i behov, som borgerne bliver ældre. Det vil sige, personer på 95 år antages at bo i plejebolig i samme grad aktuelt som i fremtiden. I en sådan fremskrivningsmodel vil plejeboligbehovet øges med 55 procent frem mod 2030.

”Sund aldring”-modellen 

De traditionelle modeller tager ikke højde for, at de ældre bliver sundere. En antagelse kunne være, at den enkelte ældre i løbet af livet i gennemsnit vil have behov for at bo i plejebolig i det samme antal år i fremtiden som i dag. Det vil være i tråd med de nævnte undersøgelser, som viser, at antallet af ”dårlige leveår” er nogenlunde uændret, selvom levealderen stiger. En fremskrivning baseret på ens livsbehov tilsiger et øget plejeboligbehov på 32 procent frem mod 2030. 

Ny teknologi og nye metoder

Der er store forskelle fra kommune til kommune, både i forhold til de ældres behov og ønsker og i forhold til de plejeboliger kommunen råder over i udgangspunktet. 

Men selv når de lokale forhold kendes, er det svært at spå om fremtiden. Lokale fremskrivninger kan kvalificere lokale beslutninger, men er ikke noget fast facit for fremtiden. Ældreområdet er i stor udvikling i disse år. Der er fokus på at forebyggelse, rehabilitering og velfærdsteknologi anvendes i stigende grad. Samtidig sker der ændringer i de ældres egne ønsker, hvor flere foretrækker at blive længere i eget hjem.

Usikkerheden om behovet for plejeboliger i fremtiden tilsiger et forsigtighedsprincip. Det tager cirka tre år at etablere nye plejeboliger, der til gengæld vil skulle anvendes i årtier fremover. Derfor er der fornuft i at stikke ”fingeren i jorden”, før man eventuelt beslutter at bruge spaden – eller entreprenørmaskinerne! •

Fremtidens plejeboliger

KL igangsætter i den nærmere fremtid et partnerskab om fremtidens plejeboliger, ligesom der på Kommunaløkonomisk Forum (KØF) 2017 i januar vil være et debatmøde om fremtidens behov for plejeboliger. For yderligere information skriv til sby@kl.dk 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2016_DK-33___Side-38-Tabel_263.jpg

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Hvor mange plejeboliger skal der bruges i fremtiden Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger