Foto: Søren Bidstrup / Scanpix
Foto: Søren Bidstrup / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 32 / 2016

Mere bureaukrati kan rives ned

Regeringen klar til at give kommunerne frihed ved at gøre enkelte frikommuneforsøg permanente. Der er brug for mere, lyder det fra KL-formand Martin Damm (V).
tekst Rudi Holm

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) kunne godt have luget endnu mere ud i bureaukratiet. At gøre 18 frikommuneforsøg permanente er ikke omfattende nok. Det mener KL’s formand Martin Damm (V), efter at regeringen for nylig lagde op til blandt andet at give alle kommuner mulighed for mere målrettede udskolingsforløb i folkeskolen og enklere sagsbehandling på plan- og miljøområdet.

– Regeringen viser med denne udmelding, at den grundlæggende tager frikommuneforsøgene alvorligt og er klar til at gennemføre regelændringer på baggrund af dem. Det er positivt, og det vil jeg gerne kvittere for. Men når det er sagt, har vi brug for betydeligt flere regel-ændringer på større områder, end regeringen lægger op til, siger Martin Damm.

Han opfordrer ministeren til at lade flere end de 18 forsøg føre til regelændringer.

Skriv hvad du søger