Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 32 / 2016

600.000 flere skal dyrke idræt

Der er stor kommunal interesse for idrætsprojekt, men DIF og DGI har kun ressourcer til at indgå aftale med to kommuner. Det skal ikke forhindre andre i at spille med, siger DIF næstformand.
tekst Rudi Holm

Flere kommuner har vist stor interesse for at komme med i DIF og DGI’s projekt om at få borgerne til at blive mere idrætsaktive. Indtil videre er det dog kun Frederiksberg og Ikast-Brande, der de kommende år skal samarbejde med de to store idrætsorganisationer om at løfte danskernes idrætsdeltagelse. 

Frem mod 2025 er målet at få 600.000 flere danskere til at dyrke idræt og samtidig få 300.000 flere til at være medlem af en idrætsforening. Et ambitiøst mål, erkender næstformand i DIF, Thomas Bach.

– Vi har mærket en stor interesse for projektet og har fået henvendelser fra en hel del kommuner, der gerne vil være med. Helt konkret har vi fået ansøgninger fra fem-seks kommuner. Vi har en målsætning om med udgangen af 2018 at nå op på 15 samarbejdskommuner, og det tror jeg nok er et realistisk mål, siger Thomas Bach.

Skriv hvad du søger