Illustration: Mai-Britt Amsler
Illustration: Mai-Britt Amsler
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 29 / 2016

Lokalpolitikerne lader like-kanonen

Kommunalpolitikerne tager i stigende grad sociale medier til sig i deres arbejde. Et stort flertal vurderer, at valgkampen på sociale medier bliver vigtigere i 2017 end ved sidste valg. Og de regner med at bruge mere tid på det. Det viser en undersøgelse foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
tekst Jon Kirketerp Jørgensen og Mads Degn

En anbefaling af et lokalt kulturprojekt. Et kort indspark til en ophedet debat om legetøj. Et link til en tv-stations besøg i byrådssalen. Det er de tre første opslag, der møder vælgere, der besøger Carina Buurskovs Facebook-side.

Hun er kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre i Egedal Kommune, og ligesom langt de fleste lokalpolitikere bruger hun aktivt det sociale medie til at komme i kontakt med vælgerne i kommunen.

– Jeg kommer meget tættere på vælgerne og borgere. Det er en nem måde at komme rundt på med de opslag, jeg laver, og den interaktion, der kommer. Det giver en kortere vej og mere synlighed, forklarer 41-årige Carina
Buurskov. 

Skriv hvad du søger