Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 28 / 2016

Idrætspolitik og faciliteter spiller ikke sammen

Selvom mange kommuner har fokus på deres idrætsliv og politik, så arbejder alt for få af dem strategisk med udviklingen af deres idrætsfaciliteter, konkluderer Danmarks Idrætsforbund i undersøgelse.

Blot 15 procent af landets kommuner har formuleret en politik eller strategi med konkrete målsætninger for, hvordan de vil udbygge, drive og modernisere idrætsfaciliteterne i kommunen, viser en ny undersøgelse fra DIF. Det er alt for få, lyder det fra organisationen, der kraftigt opfordrer kommunerne til at sætte mere fokus på idrætsfaciliteter i den kommunale idrætspolitik. Politik og faciliteter er ikke tænkt ordentligt sammen, mener DIF.

Organisationen henviser til, at Sundhedsstyrelsen netop har udgivet en rapport, der belyser, at fysisk inaktivitet er den næststørste risikofaktor målt på dødelighed.  

– Vi ved, at antallet og kvaliteten af idrætsfaciliteter har en stor indflydelse på idrætsdeltagelsen. I nogle idrætter er der for få faciliteter, og i andre er nedslidte faciliteter og uhumske badeforhold en af årsagerne til, at folk udebliver fra træning, siger Niels-Christian Levin Hansen, bestyrelsesmedlem i DIF.

Højt på dagsordenen

Skriv hvad du søger