Pressefoto: Jeppe Bøje Nielsen
Pressefoto: Jeppe Bøje Nielsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2016

Forsyningsstrategi baseres på omdiskuteret rapport

Om kort tid lancerer regeringen danmarkshistoriens første samlede forsyningsstrategi. Inspirationen hentes i en hårdt kritiseret konsulentrapport fra McKinsey og Struensee, fortæller energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
tekst Rudi Holm

Danskerne skal i fremtiden betale mindre for forsyningsydelser som for eksempel drikkevand, fjernvarme og affaldshåndtering. Det mener regeringen, der som et af de bærende elementer i sin såkaldte 2025-plan har lagt op til, at en almindelig familie skal kunne spare 3.000 kroner årligt ved, at forsyningssektorerne i Danmark bliver mere effektive. 

Indtil videre har regeringen dog ikke meldt ud, hvordan forsyningssektorerne skal effektiviseres og danskerne dermed spare penge på el, gas, varme, drikkevand, rensning af spildevand og afhentning af affald. For nylig blev en rapport bestilt, af Finansministeriet hos konsulentvirksomhederne McKinsey og Struensee & Co., lagt frem. Den pegede på et effektiviseringspotentiale på 7,1 milliarder kroner i den samlede forsyningssektor.

Rapporten har både før og efter offentliggørelsen midt i august været stærkt omdiskuteret. Dansk Fjernvarme kritiserede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) for bevidst at hemmeligholde beregningerne under såkaldte dialogmøder med branchen før sommeren. Og siden ministeriet den 22. august valgte at slippe rapporten, har kritikerne nærmest stået i kø for at fortælle om deres skepsis over for de tal, rapporten er bygget på.

Professor: Ubrugelig rapport

Skriv hvad du søger