Pressefoto: Bjarne Stæhr
Pressefoto: Bjarne Stæhr
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 24 / 2016

En ny guldalder

I en ny bog med titlen Den nye guldalder – Kunsten som vækstmotor tegner kommunikationsmanden Christian Have et billede af en ny tendens, hvor erhvervslivet i stigende grad investerer i kultur.

Christian Have beskriver en tendens, der på mange måder stemmer overens med udviklingen i Odenses kulturliv. Han bruger i den forbindelse begrebet Corporate Cultural Responsibility (CCR).

– Det nye i samspillet mellem erhvervslivet, det offentlige og kulturlivet er, at man kan se, at man kan vækste sammen og have et fælles mål, hvor man før i tiden har set samarbejdet på den måde, at nogen betaler en check til nogen, der har en god ide og et godt projekt. Her har man et fælles værdigrundlag, siger Christian Have.

– Det nye mindset handler om, at man tager fælles ansvar. Der kan man sige, at Odense og H. C. Andersen Festivals er et godt eksempel på, at det ikke behøver at starte hos det offentlige eller hos kulturfolkene men i det her tilfælde hos erhvervsfolk, der synes, at der manglede noget. Udgangspunktet var, at man ville starte noget til gavn for Odense, siger han.

Skriv hvad du søger