Foto: Nana Reimers
Foto: Nana Reimers
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 23 / 2016

Reformer gennemfører ikke sig selv

Kommunerne har brug for vitale netværk til videndeling og debat, når store reformer ruller hen over landet. Det projekt vil COK gerne være fødselshjælper på, og COK’s nye direktør, Hanne Bak Lumholt, er en erfaren spiller, når det handler om at samle det kommunale fællesskab om svære opgaver.
tekst Sidsel Boye

Både medarbejdere, ledere og politikere har brug for at blive klædt godt på til reformer, for at de kan lykkes. Og derfor melder COK, som er kommunernes fælles uddannelses- og vidensvirksomhed, sig nu på banen som den oplagte fødselshjælper og samarbejdspartner i processen.

Det er COK’s nye direktør, Hanne Bak Lumholt, som allerede få dage efter, hun er flyttet ind i sit nye kontor i industrikvarteret i Herlev, er klar med et bud på en ny og mere offensiv rolle for COK i en tid, hvor reformerne til stadighed rulles ud over kommunerne.

Og Hanne Bak Lumholt ved, hvad hun taler om. For hun kommer fra et job som afdelingschef i KL, hvor hun har været en central drivkraft i processen med at få mastodonten af en folkeskolereform godt fra start, og den proces ser hun som lidt af en prototype på en model, som man kan bruge, når man gennemfører radikale ændringer, som berører tusindvis af medarbejderes arbejde.

Skriv hvad du søger