Willy Feddersen sætter rammen for dagens sommercamp i aulaen hos den lokale uddannelsesinstitution UC Syd. Foto: Joan Løgstrup, Haderslev Kommune
Willy Feddersen sætter rammen for dagens sommercamp i aulaen hos den lokale uddannelsesinstitution UC Syd. Foto: Joan Løgstrup, Haderslev Kommune
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 23 / 2016

Lige meget hvem du er, så velkommen her

Det er medarbejderne, der er oplægsholdere, når Haderslev holder sin årlige videns-festival, der lokalt lyder navnet Willys Sommercamp. Opkaldt efter kommunaldirektøren.
tekst Sidsel Boye

Der er plads til 200 deltagere, så man skal være hurtigt ude, hvis man vil deltage i Willys Sommercamp, som henvender sig til samtlige ansatte i Haderslev Kommune. Sommercampen er en vidensfestival, som afvikles over en eftermiddag i lånte lokaler hos uddannelsesinstitutionen UC Syd, og den har sit navn efter kommunaldirektør Willy Feddersen, som var den, der kom på idéen i kompagniskab med kommunens HR-konsulent Filip Christensen.

Sommercampen blev opfundet sidste år, og med dette års camp, som blev afviklet midt i august, ser campen ud til at have slået sig selv fast som en tradition. I hvert fald er kommunaldirektøren ret sikker på, at han har fat i et koncept, som holder.

– Vi har som alle andre en lang række meget fagfaglige kompetenceudviklingsinitiativer for de ansatte i kommunen. Men vi tror, at det er vigtigt for en arbejdsplads også at have lidt mere bløde arrangementer, som ikke er 100 procent målrettede, men har mere inspirerende karakter og kan være med til at opbygge fællesskab om arbejdspladsen, siger Willy Feddersen om idéen med Sommercampen.

Skriv hvad du søger