– Effektiviserings- og moderniseringsprogrammet giver os en mulighed for at få en anderledes dialog med regeringen om de prioriteringer, der skal ske i den offentlige sektor, siger KL’s cheføkonom, Morten Mandøe. Foto: Jakob Carlsen
– Effektiviserings- og moderniseringsprogrammet giver os en mulighed for at få en anderledes dialog med regeringen om de prioriteringer, der skal ske i den offentlige sektor, siger KL’s cheføkonom, Morten Mandøe. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2016

Hård budgetlægning forude

Politikerne i landets kommunal-bestyrelser bakser i disse uger med budgetterne for næste år, og selv om omprioriteringsbidraget blev fjernet, er udfordringen stor, fordi rammerne er stramme, lyder det fra KL’s cheføkonom, Morten Mandøe.
tekst Rudi Holm

Der var smil og glade ansigter, da KL’s formand, Martin Damm (V), og næstformand, Jacob Bundsgaard (S), for lidt over to måneder siden trådte ud foran glasdøren på stengangen i Finansministeriet og kunne fortælle, at det forhadte omprioriteringsbidrag permanent var afskaffet. Men trods glæden over at have sikret det lokale demokrati en sejr lagde Martin Damm ikke skjul på, at økonomiaftalen for 2017 bestemt ikke ville gå over i historien som guldrandet for kommunerne. 

– Det er stramme økonomiske tider. Vi skal stadig spare, lød det fra KL-formanden.

I disse uger bakser landets 98 kommunalbestyrelser så med at føre økonomiaftalen ud i livet og få de lokale budgetter til at passe med virkeligheden for næste år. En af dem, der følger ekstra spændt med fra sidelinjen, er KL’s cheføkonom, Morten Mandøe. Det er nemlig ham og hans medarbejdere i KL’s Økonomiske Sekretariat på 3. sal i glasbygningen i Weidekampsgade i København, der i den kommende tid skal modtage kommunernes budgettal for at sikre, at de sammenlagt stemmer med det, der blev aftalt med regeringen i juni. Og det er også herfra, diplomatiet vil folde sig ud, hvis enkelte kommuner skulle have problemer med tallene.

Skriv hvad du søger