Energitårnet i Roskilde ejes af ni sjællandske kommuner i fællesskab. Foto: Lars Laursen / Scanpix
Energitårnet i Roskilde ejes af ni sjællandske kommuner i fællesskab. Foto: Lars Laursen / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2016

Byrødder mangler bestyrelseskompetencer

Rapport fra konsulentvirksomhederne McKinsey og Struensee kritiserer de kommunalt valgte bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaberne. De har ikke de nødvendige kompetencer, konkluderes det.
tekst Rudi Holm

En stor andel af bestyrelsesmedlemmerne i de kommunalt ejede forsyningsselskaber besidder ikke de nødvendige kompetencer. Det konkluderer en rapport fra konsulentvirksomhederne McKinsey og Struensee bestilt af regeringen, der i løbet af efteråret vil fremlægge en samlet strategi for den danske forsyningssektor.

”Fraværet af essentielle bestyrelseskompetencer i et betydeligt antal af de kommunalejede forsyningsselskaber betyder, at bestyrelserne i disse selskaber kan være begrænsede i forhold til at kunne rådgive og udfordre selskabernes ledelse”, lyder det i rapporten.

Konsulentvirksomhederne har regnet sig frem til, at der er et effektiviseringspotentiale på mere end syv milliarder kroner i den danske forsyningssektor. Der kan spares 2,3 milliarder kroner på fjernvarmeområdet, 2,1 milliarder kroner på spildevandsområdet, 1,2 milliarder kroner på drikkevandsområdet og 500 millioner kroner på affaldsforbrændingsområdet, mener konsulenterne.

Skriv hvad du søger