Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2016

Effektfulde indsatser i boligområder

En stor del af kommunernes sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige opgaver vedrører borgere bosat i udsatte boligområder. Der er derfor et potentiale i områdebaserede indsatser i forhold til at takle disse udfordringer. Flere nye publikationer giver fornyet indblik i og inspiration til, hvilke indsatser der virker.
tekst Lasse Vej Toft, konsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat og Kathrine Bek Nyboe, specialkonsulent i KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse

En sjettedel af den danske befolkning bor i den almene boligsektor. I den almene boligsektor bor en større andel enlige voksne, en større andel med indvandrerbaggrund, flere med kortere uddannelse og flere på offentlig forsørgelse end generelt i samfundet. Flere steder har borgerne også en udfordret sundhedstilstand. Udfordringerne er særligt koncentrerede i det, vi kalder de udsatte almene boligområder. Her er potentialet derfor også særligt stort for at sætte ind med en målrettet indsats til fordel for den enkelte beboer, boligområdet og samfundet.

Store langsigtede gevinster

25 af de udsatte boligområder lever p.t. op til kriterierne for at være på regeringens ghettoliste, men herudover er der et større antal almene boligområder, som slås med mange af de samme udfordringer, hvorfor boligorganisationerne i samarbejde med kommunerne har ansøgt Landsbyggefonden om støtte til en særlig boligsocial indsats i disse områder. Områderne har derfor alle det, som kaldes en boligsocial helhedsplan. En boligsocial helhedsplan er en udviklingsplan, som sammentænker en række forebyggende indsatser i én helhedsorienteret plan, som er finansieret med 75 procent af Landsbyggefonden og resten af kommunen og de involverede boligorganisationer for fire år ad gangen. 

For de boligsociale helhedsplaner gælder i høj grad ordsproget ”investér, før det sker”. En mindre investering, der håndterer et begyndende problem, er næsten altid at foretrække fremfor de store beløb og indsatser, der ofte er nødvendige, når udviklingen først er løbet skævt. 

Samarbejde er nøglen 

Indsatserne i den boligsociale helhedsplan udføres som udgangspunkt af boligsociale medarbejdere ansat i boligorganisationen og fysisk placeret i boligområdet. I de fleste helhedsplaner er der ansat tre-fem medarbejdere, som ikke kan forandre så meget i sig selv, men som ved at arbejde for at forene alle lokale kræfter og ressourcer – i form af kommunale fagpersoner, det lokale forenings- og erhvervsliv, politiet og ikke mindst beboerne – kan forbedre trygheden og trivslen både for den enkelte beboer og i boligområdet som helhed. Men det kræver, at kommunen spiller med og kan se gevinsterne i at gå ind i et samarbejde om en målrettet områdebaseret indsats i de udsatte boligområder. Og at kommunen har blik for, hvordan de boligsociale medarbejdere kan understøtte kommunens kerneopgaver og i øvrigt bidrager til at styrke integration og sammenhængskraft i lokalsamfundet. 

LÆS OGSÅ Regeringen vil skrotte uoverskuelig lovjungle og erstatte med en hovedlov

Indsatsernes forcer

De boligsociale medarbejderes force er, at de har en anden viden og et andet udgangspunkt end de kommunale medarbejdere. De kan lettere indgå i tillidsfulde relationer, fordi de netop ikke er myndighed over for beboerne, og fordi deres arbejdsplads befinder sig fysisk der, hvor beboerne bor. De boligsociale indsatser tager udgangspunkt i og arbejder med lokalsamfundets ressourcer – både beboernes, men også de øvrige lokale aktørers – med henblik på at skabe et samlet løft af beboerne og det samlede boligområde. De boligsociale medarbejdere har også en større fleksibilitet til at levere netop den indsats, de vurderer er mest relevant på et givent tidspunkt. Det vil sige, at de kan agere hurtigt og dermed tage nogle problemer i opløbet. 

De boligsociale medarbejdere kan understøtte den kommunale drift på flere områder ved at bygge bro mellem beboerne og de kommunale indsatser/tilbud og være en platform for fremskudte indsatser. For eksempel kan kommunerne bruge faciliteterne i boligområderne og derved komme tættere på beboerne og komme i dialog med beboerne ved at deltage i de forskellige netværksskabende boligsociale aktiviteter. Eller gennem koordinerede indsatser, hvor de boligsociale medarbejdere for eksempel bidrager med tæt kontakt til unge kriminalitetstruede, unge og voksne langt fra arbejdsmarkedet, beboere med behov for sundhedsindsatser med videre. Det er i den forbindelse vigtigt, at de boligsociale indsatser tænkes ind som supplement til den kommunale kernedrift, så kommunens servicer kan leveres omkostningseffektivt. 

Evidensbaserede indsatser

Det er vigtigt, at de boligsociale indsatser bygger på viden om, hvad der virker og i videst muligt omfang også medvirker til at validere og udbygge den eksisterende viden. Det er samtidig vigtigt at være bevidst om, at metodefrihed og fleksibilitet netop er nogle af styrkerne ved de boligsociale indsatser. Og at det boligsociale arbejde kan udgøre en slags velfærdslaboratorium, hvor kommunerne kan afprøve nye idéer og metoder. Det sker allerede mange steder i dag, men det er ikke altid, der bliver samlet op på erfaringerne, og virksomme indsatser og metoder implementeres i den kommunale eller boligorganisationernes drift.

Det bør desuden anerkendes, at det er vanskeligt at arbejde evidensbaseret på det boligsociale område, ligesom det også er tilfældet på de øvrige sociale områder. Boligafdelingerne er forskellige i forhold til både beboersammensætning, størrelse, placering og historik, og det betyder, at det, der virker ét sted, ikke nødvendigvis virker et andet. Derudover er arbejdet ofte drevet af ildsjæle og frivillige, der måske demotiveres, hvis de ikke har mulighed for at sætte deres eget præg på indsatserne, eller hvis tiltagene opleves unødigt bureaukratiske. Andre gange er målene med indsatsen komplekse og derfor svære at måle. På trods af udfordringerne styrkes det evidensbaserede arbejde kraftigt i disse år. Mange har set gevinsterne ved i højere grad at bygge videre på viden og erfaringer, andre har draget. Den udvikling bør fortsætte. 

LÆS OGSÅ Den Socialøkonomiske Kommunepris gik til Slagelse
FOR ABONNENTER

Dokumenteret effekt 

For at arbejde evidensbaseret kræves et stort vidensgrundlag. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har medvirket til at skabe denne viden ved at gennemtrawle internationale forskningsdatabaser og andre kilder for at identificere boligbaserede indsatser med dokumenteret effekt. Arbejdet er opsummeret i tre systematiske forskningsoversigter (se boksen). En stor del af tiltagene er dog fra Nordamerika og vil skulle tilpasses til en dansk kontekst. 

Et lettere sted at starte er hos Center for Boligsocial Udvikling (www.CFBU.dk). CFBU arbejder løbende aktivt for at dokumentere og målrette de boligsociale indsatser. CFBU har blandt andet for nylig udgivet et inspirations- og videnskatalog med 40 forskellige afprøvede boligsociale tiltag, hvoraf de fleste vurderes at have dokumenteret effekt. CFBU fremhæver selv, at kataloget udgør ”den aktuelt bedste viden inden for det boligsociale felt”. Tiltagene spænder bredt fra sociale viceværter og økonomisk rådgivning til bydelsmødre, fritidsjobprojekter og sundhedsambassadører. Kataloget udgør et godt udgangspunkt for at komme i gang med eller videreudvikle det evidensbaserede boligsociale arbejde.

KL forventer desuden at udgive en casesamling til efteråret med de boligsociale indsatser, som kommunerne selv vurderer giver de største gevinster for kommunerne. •

Forskningsoversigter

De systematiske forskningsoversigter fra SFI kan downloades på SFI’s hjemmeside: 

De hedder:

  • Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kriminalitet
  • Effektfulde indsatser i boligområder til at forbedre børns skolegang og uddannelse og voksnes arbejdsparathed
  • Effektfulde indsatser i boligområder til at øge børns trivsel og forbedre forældres kompetencer.

Center For Boligsocial Udviklings ”Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser” kan downloades fra: http://www.cfbu.dk/udgivelser/inspirations-og-videnskatalog-til-boligsociale-indsatser.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Effektfulde indsatser i boligområder Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger