Foto: Morten Friis
Foto: Morten Friis
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2016

Hvor skal atomaffaldet ligge?

Ud til Roskilde Fjord på det tidligere Forskningscenter Risø står Danmarks atomaffald opmagasineret. Men spørgsmålet om, hvor det skal placeres i fremtiden, er endnu ikke besvaret. I princippet er alle landets 98 kommuner i spil til at overtage atomaffaldet.

I en afsidesliggende lagerhal ud til Roskilde Fjord står tønde efter tønde med lav- eller mellemradioaktivt affald. 5.300 tønder helt præcist. Dem, der afgiver mest stråling, er placeret inderst, og dem, der står yderst, afgiver mindst stråling. De yderste grå tønder, som indeholder atomaffald helt tilbage fra 50’erne, er begyndt at ruste og ser slidte ud. Tønde nummer 3.000 er markeret med et dannebrogsflag i den dunkle hal med den gule belysning. Tønderne og det danske flag er konkrete beviser på, at der endnu ikke er fundet en løsning på, hvor Danmarks atomaffald skal placeres.

– Dette her er bygget med henblik på, at der i 2012 ville være et slutdepot, det kunne flyttes direkte over i. Det er så ikke sket, siger teamleder for affaldshåndteringen i Dansk Dekommissionering Heidi Sjølin Thomsen, mens hun viser rundt i lageret, der udefra mest af alt ligner en helt almindelig trælast.

I 2011 blev Bornholm, Lolland, Struer, Skive og Kerteminde kommuner ellers udpeget som mulige aftagere af atomaffaldet i et slutdepot under jorden. Men udsigten til atomaffald i kommunens baghave huede dog hverken borgerne eller borgmestrene i de pågældende kommuner, der siden maj 2011 i stedet har kæmpet for en mellemlagerløsning placeret over jorden.

I 2015 besluttede Folketinget at lægge slutdepotløsningen på is og i stedet sætte en undersøgelse i gang af en 100-års-mellemlagerløsning. Den rapport skal Dansk Dekommissionering, der står for at afvikle atomreaktorerne på Risø, aflevere til Uddannelses- og Forskningsministeriet i december. Dermed rumsterer spørgsmålet om, hvor Danmarks atomaffald skal placeres, stadig ude i kommunerne. Det er til stor frustration for de borgmestre, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har været i kontakt med.

– Det, der frustrerer mig allermest, er, at det snart er 15 år siden, at et enigt Folketing besluttede, at atomaffaldet er noget, vi skal klare i Danmark. Siden det lykkedes at finde nogle egnede steder, er processen gået fuldstændigt i stå, siger borgmester i Roskilde Joy Mogensen (S). 

Foto: Morten Friis

"Man kan godt forstå, at folk ikke vil have affaldet. Men på den anden side går vi jo op og ned ad det hver dag."

Heidi Sjølin Thomsen, teamleder for affaldshåndteringen i Dansk Dekommissionering

Ikke ude af spillet

Forløbet har været en langstrakt politisk affære, som især de fem oprindeligt udpegede kommuners borgmestre samt Roskildes borgmester følger tæt. Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), er en af de borgmestre, der oprindeligt frygtede, at atomaffaldet endte i den bornholmske undergrund ved Østermarie. Og selv om hun har fået indikationer på, at slutdepotet er ude af spil, vil hun ikke udelukke, at det radioaktive affald kan ende på Bornholm.

– Jeg tør ikke at sige, at vi nu er ude af spillet igen. Men meldingerne i forhold til de arbejdsgrupper, der er nedsat i de fem kommuner, der var i spil før, er, at tavlen er visket ren, og at vi nu i princippet er på lige fod med alle de andre kommuner, siger hun. 

Heller ikke borgmester i Kerteminde Kommune Hans Luunbjerg (V) kan afvise, at deres kommune stadig er i spil. Og han er skuffet over, at han ikke kan få vished for, at atomaffaldet ikke ender i kommunen.
– Vi har ikke fået et endeligt stykke papir, hvor der står, at vi ikke er udpeget som slutdepot, og at vi godt kan tørre sveden af panden. På den måde holder man lokalområdet som gidsel, og det synes jeg ikke om, siger Hans Luunbjerg.

LÆS OGSÅ Atomaffald bliver i Roskilde

Ingen grøn suppe

Tilbage på lageret på Risø fortæller Heidi Sjølin Thomsen iklædt hvid kittel om indholdet i de mange tønder. De grå tønder er fyldt med sammenpresset lavradioaktivt affald, der blandt andet består af røgalarmer, handsker, kitler og andet radioaktivt affald fra landets hospitaler og industriproduktion. De store røde containere er fyldt op med dele fra de afviklede atomreaktorer, der ved den endelige placering af containerne støbes til eller på anden måde fyldes op, så der ikke kan dannes hulrum. Hulrum vil nemlig betyde, at indtrængende vand vil få radioaktive nuklider til at trække ud i grundvandet i tilfælde af uheld.

Set fra Heidi Sjølin Thomsens synspunkt har der været mange fordomme involveret i den langstrakte debat om atomaffaldet.

– Mange forestiller sig, at der ligger en stor grøn suppe herude. Men det har vi altså ikke, siger Heidi Sjølin Thomsen, mens hun træder ud ad hallen med de mange tønder.

Hun kan både se fordele og ulemper ved en mellemlagerløsning og et slutdepot. Hun peger dog på, at det snarere er sociale, politiske og økonomiske hensyn end de rent tekniske, der spiller ind, hvis en mellemlagerløsning vælges. I sidste ende er det et valg mellem to principper, som politikerne skal træffe en afgørelse om: Enten skal mellemlagerløsningen vælges, fordi man foretrækker, at der er folk til stede til at holde øje med atomaffaldet, eller også skal slutdepotet vælges, fordi man politisk ønsker en løsning, som ikke er afhængig af yderligere menneskelig indblanding.

– Et slutdepot er godt, fordi vi overholder principperne om, at hver generation rydder op efter sig selv. Med et mellemlager er det ikke så meget de tekniske argumenter, der skal bære den beslutning, men mere argumenter som, at vi bedre kan lide, at der går nogle mennesker og holder øje med det, siger Heidi Sjølin Thomsen.

233 kilo særligt affald

Det er muligt både at lave et sikkert mellemlager og et sikkert slutdepot til affaldet i Danmark. Uanset hvad, skal atomaffaldet i et slutdepot på et tidspunkt. Når affaldet skal i et slutdepot, er det ikke de grå tønder og røde containerne med lav- og mellemradioaktivt affald, der udgør det største problem. I stedet er det de 233 kilo såkaldt særlige affald, der består af små stykker af brugt brændsel, der kan vise sig at afgøre, hvilken løsning det ender med til den tid, lyder vurderingen fra Heidi Sjølin Thomsen. 

Hvis et mellemlager vælges, placeres de 233 kilo ligesom alt det andet affald over jorden med de risici, det indebærer. Det særlige affald, der står gemt et hemmeligt sted på Risø, skal ligesom resten af affaldet dog under alle omstændigheder gemmes i et slutdepot på et tidspunkt. Og derfor skal en kommende sikkerhedsanalyse blandt andet give svar på, om de 233 kilo skal placeres over eller under jorden, når de skal placeres i et slutdepot.

– Det brugte brændsel har en højere andel af langlivede nuklider, og det betyder, at man skal gøre noget særligt. Det er ikke nødvendigvis egnet til et depot på overfladen. Det skal sikkerhedsanalyserne være med til at belyse nærmere. Det kan også være, det ville være bedre at placere det længere nede i jorden. Lige netop det affald kan være afgørende for, hvad vi gør til den tid, siger hun.

LÆS OGSÅ Borgmestre glæder sig over Risø-beslutning
I de i alt 5.300 tønder ligger det lav- og mellemradioaktive affald, der består af gamle røgalarmer, brugte handsker, kitler og andet affald fra landets hospitaler og industriproduktion.
Foto: Morten Friis
Nogle af tønderne tærer indefra, og det er derfor, der er rust på. Derfor har Dansk Dekommissionering ad to omgange ompakket 100 tønder.
Foto: Morten Friis
Foto: Morten Friis
Foto: Morten Friis
Dansk Dekommissionering har siden 2003 haft til opgave at afvikle de radioaktive anlæg på Risø. Når det arbejde er færdiggjort, vil atomaffaldet fylde mellem 5.000 og 10.000 kubikmeter.
Foto: Morten Friis

98 kandidater

Men Dansk Dekommissionering arbejder ikke på en slutdepotløsning. Lige nu er det kun en mellemlagerløsning, der arbejdes på, og man afventer derfor en rapport fra COWI, der kommer i juni, om blandt andet sikkerheden. Rapporten skal give klarhed over konsekvenserne ved at have atomaffaldet placeret på overfladen i tilfælde af uheld, oversvømmelser eller lignende.

At det er en mellemlagerløsning, der er i spil, åbner op for, at atomaffaldet kan placeres i langt flere kommuner end de fem, der blev udpeget tilbage i 2011. Alle kommuner er i princippet i spil ifølge chefkonsulent i GEUS Peter Gravesen. I en rapport udarbejdet af GEUS og Dansk Dekommissionering, der danner udgangspunkt for et mellemlager, bemærkes det blandt andet, at der i placeringen af et mellemlager skal tages hensyn til en række forhold, såsom at et mellemlager placeres et sted, hvor risikoen for oversvømmelse er lille, og om fremtidige havstigninger kan have indflydelse på mellemlageret.

– Vi er i øjeblikket ved at finde ud af, hvilke hensyn der skal tages. Det er vi ikke nået så langt med nu, så vi kan ikke komme med en nærmere redegørelse. Men jeg tror på, at uanset om der er en række steder, man ikke bør og kan lægge det, så vil alle 98 kommuner stadig være i spil, siger chefkonsulent i GEUS Peter Gravesen. 

Lad det blive

Og hvis det ender med at blive en mellemlagerløsning, så synes både Kertemindes borgmester, Hans Luunbjerg (V), borgmester i Ikast-Brande Carsten Kissmeyer (V) og borgmester i Vesthimmerland Knud Kristensen (K), at atomaffaldet bør blive der, hvor det er nu. De to sidstnævnte borgmestre var blandt de tre eneste ud af i alt 43 borgmestre, der i en rundringning foretaget af Berlingske i 2011 var positivt stemte over for at få atomaffaldet placeret i deres kommune. Det er de ikke længere.

– Roskilde og omegn har jo haft glæde af at have Risø, og de har haft det anlæg liggende uden problemer i 50-60 år, så hvorfor skulle man ikke kunne have resterne til at ligge der, indtil man finder ud af, hvad man eventuelt kan gøre ved det, siger Carsten Kissmeyer.

Knud Kristensen har en anden løsning på problemet.

– Grav det ud, få støbt en betongrube, og det jord man graver op kan man lægge henover. Så kan man lave en jordvold over depotet der, hvor det er placeret i dag. Så er der ingen transportrisiko, og der er ingen andre borgere i Danmark, der bliver generet af det, lyder forslaget.

Et slutdepot er godt, fordi vi overholder principperne om, at hver generation rydder op efter sig selv.

Heidi Sjølin Thomsen, teamleder for affaldshåndteringen i Dansk Dekommissionering

Roskilde: Træf nu en beslutning

Et mellemlager placeret, hvor det er nu, men i nye bygninger, kan i princippet godt lade sig gøre ifølge Heidi Sjølin Thomsen. Det vil kræve nogle helt nye bygninger og mellem 10-20 ansatte til at holde øje med det radioaktive affald. Derudover nævner hun de praktiske risici, der ligger i at have et lager placeret over jorden, som fly kan styrte ned i, og hvor lagrene kan blive oversvømmede.

– Det lavaktive lager lå kun 70 centimeter over vandet efter stormen Bodil. Så på den måde er det et lavt område. Så kan man jo vælge et højereliggende område, siger hun.

Ikke langt fra Risø sidder Joy Mogensen og følger sagen tæt fra sit borgmesterkontor, og når hun går tur langs fjorden. Hun betegner det som højdemålet af ansvarsforflygtigelse, at der endnu ikke er truffet en endelig beslutning i sagen. Opfordringen fra borgmesteren er klar:

– Træf nu bare en eller anden beslutning, så vi sikrer, at det ligger sikkert. Men et eller andet skal der gøres, og om det så betyder, at man midlertidigt bygger noget mere sikkert, der hvor det er nu, eller hvad man gør, så må det være sådan, siger hun.

Joy Mogensen og de andre borgmestre må indtil videre væbne sig med tålmodighed, indtil Dansk Dekommissionering i december afleverer deres endelige rapport om en mellemlagerløsning til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Herefter skal der træffes en politisk beslutning i løbet af 2017. •  sile@kl.dk  og mdje@kl.dk

Tidslinje

Atomaffald fra 1957-?

1957 – Den første reaktor på Forsøgscenter Risø tages i brug.

1985 – Folketinget beslutter, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning.

2001 – Det sidste anlæg på Forsøgscenter Risø tages ud af drift. 

2003 – Folketinget beslutter, at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. 

2008 – Forstudier med henblik på at finde egnede lokaliteter til et slutdepot bliver sat i gang.

2011 – Bornholm, Lolland, Struer, Skive og Kerteminde kommuner kommer i spil som mulige lokaliteter for slutdepotet. Ingen af de fem borgmestre ønsker det radioaktive affald i deres kommune. De opfordrer i stedet til en mellemlagerløsning.

2012 – Udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for en mellemlagerløsning sættes i gang.

2015 – Slutdepotløsning sættes på hold, og der arbejdes i stedet videre med en mellemlagerløsning.

2016 – Supplerende undersøgelser af mellemlagerløsning forventes afsluttet ved årets udgang.

Transport af atomaffald

Er atomaffaldet farligt at transportere? 

– Statens Institut for Strålebeskyttelse lavede et transportstudie, da vi lavede forstudierne til et slutdepot. De kiggede på, hvordan det vil være at transportere atomaffaldet, og om man vil få særligt høje stråledoser. De konkluderede, at det ikke bør være transporten, der sætter noget i vejen for det. Man kan sagtens køre det rundt, og det konkluderede man allerede i 2011. Så er der måske nogen, der ikke synes om det. Men rent teknisk kan man sagtens løse det, siger Heidi Sjølin Thomsen, Dansk Dekommissionering.

Den hollandske model

Hvordan vil et mellemlager i Danmark se ud?

Vælges en mellemlagerløsning, betyder det, at der skal bygges et helt nyt anlæg. Efter hollandsk forbillede vil det være en betonlagerhal med nogle beholdere, der ikke står lige så tæt, som tønderne gør på Risø, så de kan inspiceres jævnligt. Luftfugtigheden skal kunne kontrolleres, og der vil være et behandlingsanlæg til det affald, der kommer fra de danske hospitaler, røgalarmer og lignende. I Holland er de 60 ansatte. I Danmark vurderer Dansk Dekommissionering, at der vil skulle bruges 10-20 ansatte, fordi vi ikke har lige så meget affald.

Debat på Folkemødet

Til Folkemødet er Roskilde Kommune vært for en debat i KL’s telt om, hvem der skal tage det radioaktive affald. Her deltager blandt andre Sine Beuse Fauerby fra Dansk Naturfredningsforening, Joy Mogensen (S), borgmester i Roskilde Kommune, Ole Kastbjerg Nielsen, direktør i Dansk Dekommissionering, og Peter Gravesen, chefkonsulent i GEUS. Debatten om placeringen af det radioaktive affald foregår fredag den 17. juni klokken 15 i KL-teltet.

Emneord
Atomaffald

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Hvor skal atomaffaldet ligge? Felter med * skal udfyldes
 
Af: Anne Albinus
atomaffaldklarhed.dk
Den 09.06.2016 kl. 10:47

Nogle kommentarer til en udmærket artikel om atomaffaldssagen

svar på: Hvor skal atomaffaldet ligge?

1/ Der er en tastefejl i artiklen: slutdepotet kunne ikke have stået færdigt allerede i 2012:

Af DD's kontrakt og FT-beslutningen fra 2003 fremgik det, at Risø skulle være afviklet i 2023.

2/ If. Ingeniøren 8.4.2011 var der 3 kommuner, der gerne ville have affaldet:

“Endelig stiller Helsingør Kommunes borgmester, Johannes Hecht-Nielsen (V) sit areal til rådighed.”

3/ Et mellemlager kan godt sikres mod flystyrt. Et eksempel er det hollandske mellemlager COVRA, der kan modstå flystyrt af typen Boeing.

4/ HST: "Hvis et mellemlager vælges, placeres de 233 kilo ligesom alt det andet affald over jorden med de risici, det indebærer."

Hvis de 233 kg særligt affald - brugt brændsel der er lavet forsøg på med høj udbrænding - skal opbevares på mellemlager, pakkes de i egnede beholdere i betongulv ligesom nu på Risø eller på det hollandske mellemlager COVRA. På COVRA.nl er det højaktive affald pakket i særlige canisters, nedsænket i et betongulv i en særligt sikret bygning med kameraovervågning, så også IAEA i Wien kan overvåge. Om man skal slutdeponere er et valg om man vil begrave affaldet og glemme det (if. COWI's forstudie fra maj 2011 kan ind- og udsivning ikke forhindres), eller vælge at tro på og arbejde for at forskning inden for de næste 100 år kan uskadeliggøre de langlivede isotoper.

Hvis de 233 kg særligt affald skal i et slutdepot, skal de ikke deponeres over jorden eller i ringe dybde ned til 30 meter (terrænnært), da det er brugt brændsel, men i et dybt geologisk slutdepot (ca 500 meter). Det er iøvrigt ikke kun de 233 kg, der er afgørende for, hvad der skal gøres i forb. med slutdeponering jf. myndighedernes udtalelse på en minihøring i 2005:

"Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte ά- kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning."

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger