Cyklerne er standset foran finansministeriet, hvor KL’s næstformand og formand kunne konstatere, at der er lagt op til en hård sidste etape. Foto: Sophie Sales Carlsen / KL
Cyklerne er standset foran finansministeriet, hvor KL’s næstformand og formand kunne konstatere, at der er lagt op til en hård sidste etape. Foto: Sophie Sales Carlsen / KL
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2016

Økonomiforhandlinger sat på pause

Der er lagt op til en dramatisk afslutning på forhandlingerne om næste års økonomi i kommunerne. Parterne står angiveligt meget langt fra hinanden.
tekst Rudi Holm

– Økonomiforhandlingerne i dag bliver afgørende. Finansministeren må forstå den barske virkelighed.

Sådan faldt ordene i det tweet, som KL’s formand, Martin Damm, valgte at lægge ud på nettet få timer før, han og KL-næstformand Jacob Bundsgaard i sidste uge satte sig op på cyklerne, trampede i pedalerne og begav sig mod Finansministeriets karakteristiske røde bygning ved Christiansborg.

Der var brede smil, da cyklerne kort efter blev parkeret ved siden af ministerbilen på Christiansborg Slotsplads 1, men smilene stivnede noget efter et forholdsvis kort og resultatløst møde med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Parterne kom ikke tættere på en aftale. Finansministeren havde tilsyneladende ikke forståelse for kommunernes virkelighed.

Skriv hvad du søger