Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør i Engineer the future. Foto: Nicolai Lorenzen
Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør i Engineer the future. Foto: Nicolai Lorenzen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2016

Kommuner skal gå forrest for at inddrage erhvervslivet

Det bør være kommunerne, der tager ansvaret for at matche skoler og virksomheder, mener teknologi-alliance. Deres medlemmer oplever, at manglende koordination i kommunerne bremser potentielle samarbejder.

Der kommer til at mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025. Med folkeskolereformen er skolerne forpligtet til at inddrage blandt andet virksomheder i undervisningen, og der står en række store teknologivirksomheder klar til at bidrage til undervisningen. Det giver muligheder for samarbejde, som både skoler og virksomheder kan nyde godt af.

Sådan lyder analysen fra den teknologiske alliance Engineer the future, der blandt andet består af store danske virksomheder som Danfoss, Novozymes, Haldor Topsøe, og en række organisationer som Ingeniørforeningen IDA, DI og danske ingeniøruddannelsessteder.

Problemet er bare, at virksomhederne ikke ved, hvor de skal gå hen med deres gode intentioner. Det viser en undersøgelse, som Engineer the future i samarbejde med Deloitte Consulting har foretaget blandt deres 37 partnervirksomheder.

I undersøgelsen fortæller en tredjedel af de virksomheder, der har svaret, at de allerede har samarbejder med skoler. Men to tredjedele af virksomhederne svarer også, at de ville begynde eller udvide samarbejdet med skolerne, hvis der var bedre betingelser til stede. Og her peger de især på at manglende koordinering af samarbejdet og rammerne for samarbejdet som hæmmende for deres lyst til at engagere sig. 

– Vi vil gerne have flere til at uddanne sig inden for det teknologiske område, men for os handler det også om at sikre, at befolkningen bliver lidt mere teknologisk dannede.

Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør i Engineer the future

Godt nyt for kommunerne

Derfor bør kommunerne gå forrest og sørge for, at samarbejdet mellem skoler og virksomheder bliver koordineret, fortæller Ghita Wolf Andreasen, der er projektdirektør i Engineer the future.

– Vores undersøgelse viser, at virksomhederne er indstillet på at hjælpe og engagere sig. Men de efterspørger også en hjælpende hånd, fordi de står famlende og ikke ved, hvor de skal gå hen med deres engagement. Det, synes jeg faktisk, er godt nyt for skolerne og kommunerne, siger Ghita Wolf Andreasen, da vi møder hende i en af de få kontorbygninger langs Københavns havn, der ikke er opført i glas og stål. 

I den røde murstensbygning på Kalvebod Brygge holder Ingeniørforeningen og blandt andre Engineer the future til. Her fortæller Ghita Wolf Andreasen, hvad de i Engineer the future mener, at kommunerne bør gøre.

– Som vi forstår åben skole, har skolerne et ansvar for at arbejde sammen med det omkringliggende samfund. Kommunerne har et ansvar for at lave nogle rammer, så samarbejdet kan lade sig gøre. Vi tillader os at opfatte rammer som en form for koordinering for eksempel, forklarer hun.

– Det fratager ikke skolen et ansvar, men man kan ikke bare sige, at skolerne skal stå for det og alle de andre ting, de har i deres hverdag, og så lade dem alene om opgaven. For jeg tror også, at virksomhederne bliver trætte af, at blive ringet op først af matematiklæreren og så fysiklæreren dagen efter. I stedet kunne man ude i kommunerne sætte en person i en koordinerende rolle til at samle tilbuddene, kvalificere dem og stå for kontakten til virksomhederne. Det ville være oplagt for kommunerne at gribe den opgave, siger Ghita Wolf Andreasen.

Foto: Andreas Beck

Kommunerne har et ansvar for at lave rammer, så samarbejdet om den åbne skole kan lade sig gøre, mener Engineer the future.

Sikre vækst og velfærd

For partnervirksomhederne i Engineer the future er motivationen for at skubbe på for mere lokal koordinering af skole-virksomhedssamarbejdet oplagt. En analyse fra 2015, som Dansk Industri og Ingeniørforeningen står bag, viser, at der kommer til at være en massiv mangel på arbejdskraft inden for virksomhedernes felt. Helt op til 13.500 kandidater med en teknologisk eller naturvidenskabelig uddannelse og op mod det dobbelte med en teknisk uddannelse, når vi når frem til 2025.

Og så handler det ikke længere kun om at opfylde målet om at åbne folkeskolen mod omverdenen. Så handler det også om vækst og velfærd for Danmark som samfund.

– Hvis vi ikke har de rigtige kompetencer og den rigtige arbejdskraft, så flytter vores virksomheder ud af landet. De kan bare flytte et andet sted hen, hvor der er den arbejdskraft, de mangler. Men mange af vores virksomheder har et brændende hjerte ikke bare for at være i Danmark, men også lokalt. Så de vil rigtig gerne gøre, hvad de kan for at sikre arbejdskraft i fremtiden, siger Ghita Wolf Andreasen.

Teknologialliancen læner sig desuden op ad undersøgelser fra England, der viser, at hvis skoleelever møder teknologisk og naturvidenskabelige arbejdspladser i skoletiden, stiger interessen for fagene markant. Og det kan få flere til at søge ind på de selvsamme uddannelser.

Kommunen kan spille en vigtig rolle som brobygger og drivkraft i nogle typer af samarbejder. I andre tilfælde er det mindre oplagt, at kommunen koordinerer på tværs af alle skoler.

Anne Mee Allerslev (R), formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg

Lokale løsninger

I KL fortæller Anna Mee Allerslev (R), formand for børne- og kulturudvalget, at måden, skole-virksomhedssamarbejdet bliver skruet sammen på, bør afhænge af samarbejdets karakter.

– Kommunen kan spille en vigtig rolle som brobygger og drivkraft i nogle typer af samarbejder. I andre tilfælde er det mindre oplagt, at kommunen koordinerer på tværs af alle skoler, siger Anna Mee Allerslev.

Hun peger på, at mange kommuner allerede understøtter skole-virksomhedssamarbejdet. For eksempel i Aalborg Kommune, hvor en ”erhvervsplaymaker” fra kommunalt hold i over et år har stået for at lave undervisningsforløb, som inddrager de lokale virksomheder, og i Favrskov hvor det lokale erhvervsråd og kommunen samarbejder om at inddrage virksomheder i undervisningen.

– I de tilfælde kan kommunen spille en vigtig rolle som koordinator og hjælpe med at få samarbejdet på skinner og koblet til politiske strategier for eksempel om, at flere elever tager en erhvervsuddannelse. Men skole-virksomhedssamarbejde kan også være at inddrage virksomheder i at variere den daglige undervisning i skolen, siger Anna Mee Allerslev.

Hun forklarer, at det også kan handle om at ”udnytte de muligheder, der er lige uden for skolens dør”.

Virksomhederne er indstillet på at hjælpe og engagere sig. Men de efterspørger også en hjælpende hånd, fordi de står famlende og ikke ved, hvor de skal gå hen med deres engagement.

Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør i Engineer the future

– Jeg har lige været i Herlev og oplevet begejstrede elever i 5. klasse, som lærte om rummål via samarbejdet med et lokalt flyttefirma. Der var helt klare mål for, hvad eleverne skulle lære. De regnede løs på, hvor mange kasser der kan stå i flyttebil og så videre. Vi ved også, at skoler, som er i færd med at bygge om, vælger at inddrage byggepladsen som læringsrum. Sådanne tiltag kan virkelig være med til at variere læringen og give eleverne mulighed for at lære på andre måder, siger hun og fortsætter:

– I de tilfælde er det mindre oplagt, at kommunen koordinerer på tværs af alle skoler, da skolerne jo har vidt forskellige muligheder. Kommunen kan selvfølgelig understøtte, at erfaringer med samarbejdet spredes. Det centrale er, at samarbejdet mellem skoler og virksomheder kan udfolde sig på mangfoldige måder. Nogle hvor kommunen er koordinerende, og nogle der vokser frem lokalt på skolerne, siger Anna Mee Allerslev. • jki@kl.dk 

Emneord
Skoler, Erhverv

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommuner skal gå forrest for at inddrage erhvervslivet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger