Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2016

Kommunerne bruger konkurrenceudsættelse intelligent

Kommunerne samarbejder i stor udstrækning med private virksomheder, og brugen af konkurrenceudsættelse kan være en af vejene til at hente effektiviseringsgevinster. Hverken urealistiske potentialer eller usikre forskningsmæssige studier bør afholde kommunerne fra at anlægge en pragmatisk og fornuftbetonet tilgang til konkurrenceudsættelse.
tekst Rikke Thorlund Haahr, chef for udbudsportalen.dk og Susanne Nørlund Munk, specialkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

Løses opgaverne mere effektivt hos private end i den kommunale sektor? Kan konkurrenceudsættelse af flere opgaver bidrage til, at vi får mere offentlig velfærd for skattekronerne? 

Hvert år offentliggøres nye beregninger, der viser, at kommunerne kan spare milliarder, hvis flere opgaver blev udsat for konkurrence og efterfølgende overladt til private virksomheder. Omvendt viser andre studier, at man har svært ved at dokumentere effekten af samarbejdet med private. Fælles for analyserne er, at de baserer sig på et problematisk datagrundlag og ofte efterlader kommunerne mere forvirrede end oplyste. 

Private løser mange opgaver

Kommunerne samarbejder med private leverandører på stort set alle opgaveområder. Eksempelvis kan forældre vælge at sende deres børn i private daginstitutioner eller private skoler, hvor en stor del af betalingen finansieres af offentlige midler. Ældre borgere kan frit vælge en privat leverandør af hjemmepleje. Og mange private plejehjem (friplejehjem) og selvejende institutioner driver plejecentre efter driftsoverenskomst med kommunerne. En væsentlig andel af de bo- og opholdssteder, hvor socialt udsatte og handicappede bor, er ligeledes drevet af ikke-kommunale aktører. 

På andre indkøbsområder er det helt naturligt at sende opgaven videre til en privat virksomhed. Alle vareindkøb, for eksempel bleer, kontorstole, asfalt og biler, som anvendes i kommunerne, produceres naturligvis af private virksomheder. Og når kommunerne skal have løst kørselsopgaver, der skal udvikles nyt it, bygges nye folkeskoler, eller de hullede veje skal have nyt asfalt, er det også private, der tager sig af opgaven.

LÆS OGSÅ Kommunale effektiviseringer hele vejen rundt

Samarbejdet med private

Kommunernes samarbejde med private etableres på forskellig vis. Mange gange via egentlige udbud. Andre gange gennem blødere markedsmekanismer, som når den ældre vælger et privat plejefirma, eller forældre vælger et privat pasningstilbud til deres børn frem for en kommunal daginstitution. Her repræsenterer det frie valg en form for konkurrence, hvor det offentlige tilbud bliver testet op imod det, som markedet kan tilbyde. Ved at udbyde en opgave kan der konkurreres om meget andet end pris og omkostninger i ydelsen. Når kommunerne inviterer private til at løse opgaver, konkurrerer tilbudsgiverne ofte på en lang række parametre som leverandørernes kompetencer, metoder, responstider, pris med videre.

Udsættelse overvejes nøje

Brugen af konkurrenceudsættelse kan bidrage til at sikre, at opgaven løses bedst og billigst. Når der afholdes en konkurrence, skærpes motivationen til at søge nye måder at løse opgaven på. Når kommunale opgaver udbydes for første gang, vælger kommunen mange gange at lade kommunens egen organisation, som hidtil har løst opgaven, formulere et tilbud på lige fod med de private virksomheder, som byder ind. Det kaldes et kontrolbud. Hvis kontrolbuddet er det mest attraktive, er det naturligt at bevare opgaven i kommunalt regi. På den måde kan konkurrenceudsættelse bruges til at teste – og forbedre – den kommunale organisation. Uanset om opgaven løses i kommunalt eller privat regi.

Det er ofte en sund øvelse i sig selv at beskrive krav og fastsætte betingelser for konkurrencen. Det synliggør kommunens prioriteringer – hvad er vores behov, og hvor meget er det værd for os?

Endelig nævnes det også ofte, at kommuner kan understøtte den økonomiske vækst ved at inddrage det private marked i opgaveløsningen. Private virksomheders vækst er ikke begrænset af kommune- eller landegrænser, og private virksomhed kan måske få fodfæste på et eksportmarked eller sætte turbo på produktudviklingen ved at løse kommunale opgaver.

LÆS OGSÅ Indkøbsdata skal løfte fremtidens effektiviseringsarbejde

At bruge markedet, for eksempel gennem udbud og konkurrenceudsættelse, kræver en stærk bevidsthed om, hvori konkurrencen består. Derfor er nogle opgaver mere velegnede end andre. 

Særligt på de områder, som vedrører de mest sårbare borgere, er kommunerne varsomme med at sætte markedskræfterne helt fri. Og dette med god grund. I den sidste ende har kommunerne ansvaret for, at opgaverne bliver løst på en forsvarlig måde, også hvis en af de private leverandører går konkurs. 

Udokumenterede antagelser

Fra tid til anden ser man forskellige aktører – herunder erhvervsorganisationer – være på banen med beregninger, der viser, at kommunerne kan spare milliarder ved at overlade flere opgaver til private. Men beregningerne hviler oftest på nogle udokumenterede antagelser.

Der er heldigvis mange eksempler på, at kommuner har opnået positive gevinster ved konkurrenceudsættelse. Men selvom en kommune for eksemp el har sparet 15 procent ved at overdrage størstedelen af opgaverne på vej og parkområdet til et privat firma, er det ikke sikkert, at andre kommuner kan opnå det samme. Måske har andre kommuner hentet de samme gevinster ved allerede at effektivisere i egen organisation. Og der er intet belæg for at antage, at gevinsten kan overføres til andre opgaveområder, hvilket analyserne typisk forudsætter.

LÆS OGSÅ Effektiviseringsprogrammet går ind i en ny fase

Blandede effekter

Der er forskningsmæssigt gennemført flere studier og analyser af, hvad kommunerne kan opnå ved at konkurrenceudsætte og samarbejde med private. Resultaterne er blandede, når det kommer til at identificere de økonomiske effekter. Og grundet spinkelt datagrundlag er det endnu vanskeligere at sige noget om effekten på kvaliteten. Udfordringen ved disse dataanalyser er, at man sammenligner effekterne på mange forskellige opgaveområder, og at de effekter, der er estimeret, derfor ofte baserer sig på vidt forskellige grundlag. Mange udbud har ikke til formål at reducere omkostninger. Måske er formålet at dække et kapacitetsbehov (for eksempelvis specialtandlæger) eller indhente et efterslæb på vedligehold af bygninger og veje. I sådanne tilfælde vil et udbud ofte føre til øgede udgifter. Og når udbud med forskellige fokus og formål indgår i beregningerne, forplumrer det billedet.

Intelligent konkurrence

Derfor må hverken urealistiske potentialer eller usikre forskningsmæssige studier afholde kommunerne fra at anlægge en pragmatisk og fornuftbetonet tilgang til konkurrenceudsættelse.

Konkurrenceudsættelse er ikke et mirakelmiddel. Men der er mange gode grunde til, at kommunerne samarbejder med private. Og overvejer at bruge konkurrenceudsættelse til at udvikle og optimere opgaveløsningen. Det viser de konkrete erfaringer.

Intelligent konkurrenceudsættelse indebærer, at de kommunale opgaver konkurrenceudsættes, hvor det giver mening. Og hvor der er en forventning om, at man kan få mere for pengene. Det finder man ikke et fyldestgørende svar på i de hyppige OPS-analyser. 

LÆS OGSÅ Effektiviseringsprogram får kickstart i Middelfart

I sidste ende er det lokalpolitisk, at man strategisk bør overveje og vurdere, om konkurrenceudsættelse er det rigtige redskab på baggrund af de lokale behov og vilkår. •

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunerne bruger konkurrenceudsættelse intelligent Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger