Kasper Krüger (V) er utilfreds med, at FC Nordsjælland har ændret stadionnavnet fra Farum Park til Right to Dream Park. Han mener ikke, at klubben kan ændre navnet på det kommunalt ejede stadion. Foto: Kim Matthäi Leland Gonzales Photo / Polfoto
Kasper Krüger (V) er utilfreds med, at FC Nordsjælland har ændret stadionnavnet fra Farum Park til Right to Dream Park. Han mener ikke, at klubben kan ændre navnet på det kommunalt ejede stadion. Foto: Kim Matthäi Leland Gonzales Photo / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2016

V-byrådsmedlem kritiserer ændring af stadionnavn

Fodboldklubben FC Nordsjælland har omdøbt stadionnavnet fra Farum Park til ”Right to Dream Park”. Men stadion er ejet af Furesø Kommune, og derfor mener byrådsmedlem Kasper Krüger ikke, at klubben kan ændre stadionnavnet.
tekst Simon Lessel

Superligaklubben FC Nordsjælland har for nylig ændret stadionnavnet fra Farum Park til ”Right to Dream Park”. Det har klubben blandt andet gjort, fordi klubben er ejet af investorgruppen Pathway Group, der står bag fodboldakademiet med navnet ”Right to Dream” i Ghana. Men navneændringen er faldet byrådsmedlem i Furesø Kommune Kasper Krüger (V) for brystet. Han mener ikke, at klubben kan omdøbe det kommunalt ejede stadion.

– Kun byrådet kan navngive vores kommunale bygninger, siger byrådsmedlemmet til Furesø Avis.

Ganske vist er der indgået en aftale mellem FC Nordsjælland og Furesø Kommune i 2012. I aftalen fremgår det, at klubben for et årligt beløb på 600.000 kroner kan anvende et navnesponsorat udvendigt på bygningen. Men aftalen betyder ifølge Kasper Krüger ikke, at klubben kan ændre selve stadionnavnet.

Kritik af borgmester

Skriv hvad du søger