Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2016

Regnskab 2015 – presset kommunal økonomi

De endelige regnskabstal for 2015 viser, at kommunerne for femte år i træk leverer et regnskabsresultat inden for aftalerammen. Men bag tallene gemmer sig et billede af en presset kommunal økonomi.
tekst Jane Møller Pedersen, chefkonsulent i KL’s økonomiske sekretariat

De endelige regnskabstal for 2015 viser, at kommunerne har brugt 235,2 milliarder kroner (16-pl) på service, når disse opgøres i henhold til sanktionsbekendtgørelsen. Dermed ligger kommunernes regnskab godt 1,6 milliarder kroner under budgettet for 2015. Det indebærer, at regnskabssanktionen ikke vil blive taget i anvendelse. Kommunernes udgifter til anlæg viser investeringer for cirka 19,1 milliarder kroner svarende til 1,1 milliard kroner mere end budgetteret. Dermed overholder kommunerne samlet set økonomiaftalen, idet serviceudgifterne og anlægsudgifterne under ét ligger under det aftalte niveau.

Halvdelen har overskredet budgettet

På serviceområderne har kommunerne samlet set et mindreforbrug på 1,6 milliard kroner. Et mindreforbrug er ikke overraskende, så længe kommunernes regnskaber er underlagt en sanktion. Sanktionsregimet kræver et sikkerhedsnet i de kommunale budgetter, da kommunerne ikke kan vide, hvad morgendagen bringer. Derfor opererer langt de fleste kommuner med reserver i budgettet for at være sikre på at undgå sanktioner.

Det samlede mindreforbrug i 2015 svarer til kun 0,67 procent af kommunernes samlede budget og er reduceret væsentligt i forhold til kommunernes mindreforbrug i perioden 2011-2014, hvor mindreforbruget har varieret mellem en til to procent. Kommunerne har til sammenligning lov til at budgettere med op til en procent i generelle reserver. En mulighed den daværende regering gav kommunerne i erkendelse af, at kommunerne umuligt kan have fuld klarhed om alle årets udgifter ved selve budgetlægningen. 

LÆS OGSÅ Hul i kassen i Hørsholm: Skal finde op mod 45 millioner hvert år

Kommunerne har i 2015 budgetteret med sikkerhedsreserver på 1,2 milliard kroner, hvilket forklarer en betydelig del af mindreforbruget. Dykker man dybere ned i tallene kan det tydeligt ses, at den kommunale økonomi er under pres. Serviceudgifterne stiger med en milliard kroner i forhold til regnskabet for 2014, og halvdelen af kommunerne har ikke kunnet overholde budgettet for 2015, selv med en trussel om sanktioner hængende over hovedet. Figur 1 viser, at antallet af kommuner, som oplevede et merforbrug i 2015 næsten er fordoblet i forhold til sidste år, hvor det kun var en fjerdedel af kommunerne, som ikke kunne overholde deres budget for 2014. 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2016_DK-13___Side-42-1_645.jpg

Endvidere viser figur 2, at mindreforbruget er meget skævt fordelt på kommuneniveau. Eksempelvis kan godt 1,3 milliard kroner (16-pl) af mindreforbruget placeres hos fem kommuner. Det indebærer, at de øvrige 93 kommuner tilsammen kun har et mindreforbrug på godt 0,2 milliard kroner. 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2016_DK-13___Side-42-2_645.jpg

Pres på socialområdet og administration

Stigningen i kommunernes serviceudgifter på en milliard kroner fra 2014 til 2015 dækker over forskydninger på flere sektorområder. De største ændringer i kommunernes udgifter fra 2014 til 2015 er på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet samt administration. De øvrige serviceområder udvikler sig meget stabilt fra 2014 til 2015. Udviklingen på dagtilbud og skoleområdet hænger tæt sammen som en konsekvens af folkeskolereformen. SFO og fritidstilbud indgår traditionelt i opgørelsen af udgifterne til dagtilbud, og grundet en reduceret åbningstid på grund af længere skoledage flyttes midlerne til skoleområdet.

LÆS OGSÅ Egedal finder besparelser for 44 millioner kroner

Herudover er udgiftsudviklingen på begge områder også præget af udviklingen i demografien. Udgiftsudviklingen på socialområdet bærer præg af, at kommunerne forsætter tendensen med at forebygge frem for at behandle. I de senere år har kommunerne over en bred kam omlagt tilbud fra dyrere døgninstitutioner og opholdssteder til forebyggende foranstaltninger og plejefamilier, der er billigere. 

I mange kommuner er økonomien på voksenhandicapområdet og ældreområdet tæt forbundne og svære at skille ad. Både praktisk og regnskabsteknisk. Derfor er det også forbundet med visse udfordringer at opgøre udgifterne hver for sig i det endelige regnskab, hvor man traditionelt set har delt de fælles funktioner i kontoplanen efter bestemte ”nøgler”. Derfor skal udgiftsudviklingen på voksenhandicapområdet og ældreområdet også ses i tæt sammenhæng. På ældreområdet stiger kommunernes udgifter med 0,8 millioner kroner, mens udgifterne til voksenhandicappede falder.

Men dykker man ned i tallene og ser på de udgifter der helt eller primært vedrører voksenhandicappede, som for eksempel bostøtte efter § 85, ser det ud som om, at der er et udgiftspres. Endelig er udgifterne fra 2014 til 2015 på administration steget med 0,4 milliard kroner. Udgifter til administration ses ofte som noget med ”kolde hænder” langt fra borgerne, men en stor del af stigningen skyldes faktisk et meget borgerrettet tiltag i kommunerne. En række kommuner har enten afskaffet eller reduceret gebyrerne for byggesagsbehandling, således at nettodriftsudgifterne til byggesagsbehandling næsten er femdoblet i 2015 i forhold til året før.

LÆS OGSÅ Haderslev har ikke helt så blodrøde tal på bundlinjen

Derudover er nettodriftsudgifterne til jobcentrene steget med godt 100 millioner kroner i forhold til regnskab 2014, som især kan tilskrives kommunernes oprustning i forhold til gøre en endnu større indsats for at få de ledige i arbejde og i forhold til at håndtere flygtningesituationen. 

Et kig ind i 2016

På nuværende tidspunkt foreligger der ingen prognoser for kommunernes forventede regnskab 2016. En sammenstilling af regnskab 2015 og budget 2016 viser, at råderummet fra regnskab 2015 til budget 2016 – for kommunerne under ét på godt to milliarder kroner – er meget ujævnt fordelt. Omkring en tredjedel af kommunerne skal nedjustere deres aktuelle udgifter for at overholde budget 2016. Og udgiftspresset er for de fleste kommuner formentlig kun blevet større, hvis man for eksempel tager de mange nytilkomne flygtninge ind i regnestykket. 

Fem år med budgetoverholdelse skyldes blandt andet stor økonomisk bevidsthed og ansvarlighed i kommunerne og en styrket økonomistyring. Det er vigtigt i forbindelse med budgetopfølgningen for 2016 at følge prognoserne tæt. Ambitionen er, at kommunerne for sjette gang kan levere et regnskabsresultat uden røde tal på bundlinjen. •

LÆS OGSÅ Hul i statskassen ændrer ikke på mængden af velfærdsopgaver

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Regnskab 2015 – presset kommunal økonomi Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger