Finansministeren er ikke meget for at sætte ord på kernevelfærd. Foto: Michael Bothager / Scanpix
Finansministeren er ikke meget for at sætte ord på kernevelfærd. Foto: Michael Bothager / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2016

Uklart hvad kernevelfærd betyder

Regeringen vil bruge det forkætrede omprioriteringsbidrag til kernevelfærd, men vil ikke definere, hvad ordet præcist dækker over.
tekst Rudi Holm

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke sætte ord på, hvad regeringen mener, når den bruger ordet kernevelfærd. Det fastslår han i et svar på et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til Folketinget.

– Der findes ikke en præcis og en udtømmende definition af begrebet kernevelfærd, skriver Claus Hjort Frederiksen i sit svar til afsenderen af spørgsmålet, Jonas Dahl (SF).

Finansministeren påpeger dog, at kernevelfærd i kommunerne omfatter ”blandt andet uddannelse, børnepasning, ældrepleje og sociale opgaver”.

Skriv hvad du søger