Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2016

Kontrol kradser millionbeløb ind

Solrød Kommune har hentet godt 1,3 millioner kroner ved at ansætte en medarbejder, der undersøger, om borgerne får ydelser, de ikke har ret til.

Det kan betale sig for kommunerne at bruge kræfter på at holde øje med, om modtagere af sociale ydelser også er berettigede til at modtage dem. Det er i hvert fald Solrød Kommunes erfaring, hvor en oprustning af kontrolindsatsen har kastet en stor pose penge af sig.

Sidste år ansatte kommunen en medarbejder, der som en følge af kontrollen med de sociale ydelser har sparet kommunen for over 1,3 millioner kroner i 2015. Det viser en ny rapport om kommunens kontrolgruppe.

– Kontrollen skal sikre, at de sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag. Alle skal have de ydelser, de er berettigede til, hverken mere eller mindre. Som kommune er det vores opgave at sikre, at skatteborgernes penge forvaltes på den bedst mulige måde, siger borgmester Niels Hörup (V).

Skriv hvad du søger