På Aarhus Kommunes nye hovedbibliotek sørger kunstværket ’Gongen’ for, at biblioteksgæsterne ved, når der kommer et nyt barn til verden på Aarhus Universitetshospital. Et nyfødt barn markeres nemlig med en dyb gong-lyd. Martin Dam Kristensen / Scanpix
På Aarhus Kommunes nye hovedbibliotek sørger kunstværket ’Gongen’ for, at biblioteksgæsterne ved, når der kommer et nyt barn til verden på Aarhus Universitetshospital. Et nyfødt barn markeres nemlig med en dyb gong-lyd. Martin Dam Kristensen / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2016

Tusind og én slags biblioteker

Der er mange måder at være bibliotek på. Tiden, hvor biblioteket kun var et stille rum for støvede bøger, er forbi. I dag er bibliotekerne også kulturhuse, koncertarrangører og måske en del af den lokale brugs. Danske Kommuner giver dig her et udsnit af bibliotekets mange former.
tekst Simon Lessel

Ingen kurrer på linjen

For at forbedre kundeservicen har Københavns Kommune samlet de 19 biblioteksfilialers telefonnumre til ét fælles nummer, så uanset om ens lokale bibliotek ligger i Sydhavn eller på Nørrebro, får man fat i de otte ansatte hos omstillingen på Krystalgade. Det har skabt mindre knas på linjen, fortæller vicechef på Københavns Hovedbibliotek Sanne Caft.

– Når man ringer kommer man ikke til at konkurrere med en travl kø foran en skranke ved sit lokale bibliotek, siger vicechefen.

Frivillige bag skranken 

Udsigten til nedsat åbningstid på Nørre Snede bibliotek i Ikast-Brande Kommune fik en gruppe borgere til at stifte et korps af frivillige, der kunne holde en ekstra åbningsdag på det lokale bibliotek. Her 10 år senere er frivilligkorpset stadig aktivt og holder selvstændigt biblioteket åbent én gang om ugen. De to andre åbningsdage er biblioteket bemandet med fagligt personale. Succesen har udmøntet sig i flere frivilliggrupper på kommunens andre biblioteker, hvor de frivillige blandt andet står for lektiecaféer, hjælper med at finde krimier og assisterer ved aflevering af bøger på de ubemandede biblioteker. Der er i alt 28 frivillige tilknyttet bibliotekerne i Ikast-Brande.

En tur i Bibliografen

Skriv hvad du søger