Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2016

Effektiviseringsprogrammet går ind i en ny fase

Evnen til at prioritere fornuftigt og få pengene til at strække så langt som muligt har altid været et kendemærke for kommunestyret. Men når kommunernes økonomifunktioner i disse uger lægger sidste hånd på grundlaget for dette års budgetforhandlinger, bliver der kigget ekstra dybt i skufferne for styrings- og effektiviseringsinitiativer.
tekst Lars Eckeroth, chefkonsulent Sekretariat, KL og Ole Cordsen, økonomisk rådgiver Økonomisk Sekretariat, KL

Kommunerne står over for en vanskelig opgave. Der er allerede grebet dybt i skufferne efter de gode effektiviseringsidéer. Siden 2009 har kommunerne hvert år frigjort ressourcer for mellem 2,6 og 3,0 milliarder kroner, svarende til cirka én procent af driftsbudgettet, gennem omstilling af velfærdsydelser og effektiviseringer. De lavthængende frugter på effektiviseringstræet er derfor allerede plukket i stor stil. Det har været med til at gøre det muligt for kommunerne i samme periode at nedbringe serviceudgifterne med mere end 11 milliarder kroner og antallet af beskæftigede i den kommunale sektor med knap 30.000 ordinære fuldtidsstillinger.

Presset for effektiviseringer og kloge prioriteringer er imidlertid ikke aftagende – tværtimod. Et stigende antal ældre medborgere, flygtningetilstrømningen, udgiftspres på voksen-handicapområdet samt befolkningsforskydningerne fra land til by skaber udfordringer i mange kommuner. Samtidig er de overordnede økonomiske rammer usikre, hvorfor mange kommuner i god tid prøver at forberede sig på en situation, hvor budgetterne eventuelt skal reduceres markant.

Fælles idéudvikling

For at understøtte kommunernes effektiviseringsarbejde besluttede KL’s bestyrelse sidste år at igangsætte et styrings- og effektiviseringsprogram, hvor kommunerne i fællesskab udvikler idéer til nye måder at levere den kommunale service på.

Den første fase af programmet blev skudt i gang i efteråret med etablering af syv kommunegrupper med deltagelse af i alt cirka 150 chefer og ledere fra mere end 60 kommuner. Kommunegrupperne har bidraget med input til tre overordnede spor i programmet:

LÆS OGSÅ Kommunale effektiviseringer hele vejen rundt

Forslag til forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for kommunernes opgaveløsning, så kommunerne får bedre mulighed for at prioritere ressourcerne effektivt (regelsporet) 

Forslag til fælles udviklings- og implementeringsprojekter i kommunerne, som kan understøtte kommunernes effektiviseringsarbejde på den lidt længere bane (projektsporet)

Eksempler på styrings- og effektiviseringsinitiativer, som kan være til inspiration for andre kommuner på den korte bane (inspirationssporet).

Regelsporet

I forhold til regelsporet har deltagerne i kommunegrupperne bidraget med en lang række tværgående og sektorspecifikke forslag, som der nu arbejdes videre med. Nogle forslag er spillet ind i det arbejde med regelforenkling på beskæftigelsesindsatsen, af planloven og revision af serviceloven, som er aftalt med regeringen i tillægget til forhandlingsresultatet fra september 2015. KL har også præsenteret regeringen for en bred vifte af regelforenklingsforslag på integrations- og boligområdet. Derudover drøftes en række forslag med Social- og Indenrigsministeriet frem mod økonomiforhandlingerne for 2017.

LÆS OGSÅ Indkøbsdata skal løfte fremtidens effektiviseringsarbejde

Projektsporet 

I dialogen om de fælleskommunale udviklings- og implementeringsprojekter har der været et bredt ønske om at sætte fokus på de store velfærdsområder samt på realiseringen af de potentialer, der er ved at sikre en bedre og mere sammenhængende indsats for de borgere, som går på tværs af sektorområderne. Administrative effektiviseringer har også været et tema, men det er vurderingen, at det allerede er et velbesøgt område i kommunerne.

Samlet set er kommunegrupperne fremkommet med 32 forskellige projektidéer. Idéerne er efterfølgende blevet drøftet og prioriteret i programmets styregruppe, som består af otte kommunaldirektører og tre økonomidirektører. På det seneste møde i KL’s bestyrelse blev det besluttet, at kommunerne i første omgang skal inviteres til at deltage i syv projekter, som er kort beskrevet nedenfor:

1. Tværgående sammenhæng i ydelser og indsatser

Omdrejningspunktet er at sikre mere sammenhængende indsatser på tværs af ydelser og indsatser – blandt andet for de grupper af borgere, som trækker mest på kommunens service. Det er problemstillinger, som mange kommuner er optagede af lige nu. Projektet skal blandt andet sætte fokus på, hvordan man kan sammensætte en bedre fungerende ydelsesvifte med afsæt i kerneopgaven, og hvordan indsatsen tilrettelægges økonomisk effektivt.

2. Organisering og ledelse i den tværgående indsats

Projektets hovedformål er at beskrive en række alternative organisatoriske og ledelsesmæssige modeller for, hvordan man skaber en mere sammenhængende indsats. Projektet er et parallelt projekt til ovenstående projekt, og det vil derfor blive sikret, at der i projektforløbet skabes en sammenhæng mellem aktiviteterne i de to projekter.

LÆS OGSÅ Kommunerne bruger konkurrenceudsættelse intelligent

3. Lægeattester og samarbejde med sundhedskoordinator

Det er vurderingen, at flere kommuner fortsat har et stort forbrug af lægeattester, og der er generel enighed om, at der fortsat indhentes meget lægefaglig dokumentation. Det kan samtidig konstateres, at der er forskellig praksis i kommunerne, og at nogle kommuner har sparet betydelige ressourcer på området ved en målrettet indsats. Projektet skal blandt andet være med til at udbrede sådanne kommuners praksis.

4. Flere unge i ungdomsuddannelse – og job

Projektet har til formål at eksperimentere med en øget målretning af 10. klasse mod erhvervsuddannelse samt en strategisk og effektiv anvendelse af de særlige tilbud i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Projektet skal blandt andet bidrage til at spare penge på de særlige uddannelsestilbud gennem et systematisk fokus på visitation, pris og kvalitet i tilbuddene. 

5. Organisering af kommunal ejendomsdrift

Kommunens ejendomme på tværs af forvaltninger er en stor opgave at håndtere og en stor udgiftspost. Mange kommuner har allerede hentet gevinster på området blandt andet gennem etablering af centrale enheder, der har ansvar for området. Selv om det er et fokusområde i de fleste kommuner, er der stor interesse for at indhente erfaringer fra andre kommuners nærmere organisering til brug for den videre udvikling af området. 

6. Effektiv drift af botilbud

En analyse af driften i et mindre antal botilbud indikerer, at der er forskelle i, hvor effektiv tidsanvendelsen er. Projektet handler om gennemsigtighed i forhold til fordelingen af tidsanvendelse i botilbud.

LÆS OGSÅ Effektiviseringsprogram får kickstart i Middelfart

7. E-handel

Der er i de senere år hentet betydelige gevinster på indkøbsområdet i kommunerne. I den fælleskommunale indsats har de hidtil især været fokuserede på opnåelse af lavere priser gennem udnyttelse af kommunernes samlede indkøbsvolumen. Effektive indkøb handler imidlertid i lige så høj grad om effektiv implementering af aftaler og procesbesparelser. Det er forventningen, at e-handel vil kunne understøtte begge dele. 

Invitationerne til projekterne vil blive udsendt i starten af april med henblik på tilmelding inden udgangen af samme måned. De enkelte projekter forventes at starte op på denne side af sommerferien og forløber frem til foråret 2017. Ud over de syv projekter er der udvalgt to projekter, der vil blive inviteret til som frikommuneforsøg.

Der arbejdes fortsat videre med de øvrige projektidéer fra kommunegrupperne, hvorfor yderligere projekter kan blive igangsat efter sommerferien.

Inspirationssporet

Det sidste spor i kommunegrupperne handler om at indsamle og udbrede kommunale eksempler, så den dybe tallerken ikke bliver opfundet flere gange end højst nødvendigt. Deltagerne i kommunegrupperne har bidraget med beskrivelser af de styrings- og effektiviseringsinitiativer, som enten har bidraget eller skal bidrage til økonomisk råderum i deres egen kommune, og som de samtidig tænker kan have et potentiale i andre kommuner. 

I forhold til de effektiviseringskataloger, som KORA har udgivet i forskellige versioner siden 2011, er eksemplerne beskrevet mere i dybden, og der er i de fleste tilfælde ikke bare tale om forlag, men om initiativer, der er besluttet og eventuelt gennemført. 

42 kommuner har indtil videre bidraget med mere end 150 forslag. Det vidner om et stort engagement for det fælleskommunale samarbejde. De første eksempler er blevet udsendt til den administrative topledelse i kommunerne, med henblik på at de kan indgå i forberedelserne til budgetlægningen for 2017. •

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Effektiviseringsprogrammet går ind i en ny fase Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger