Siden 2008 er befolkningstallet faldet fra 49.000 til omkring 43.000 i Lolland Kommune. Foto: Joachim Adrian / Polfoto
Siden 2008 er befolkningstallet faldet fra 49.000 til omkring 43.000 i Lolland Kommune. Foto: Joachim Adrian / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 09 / 2016

Regnskabets time hele tiden

Hvordan styrer man en kommune, der mister 100 millioner i indtægter om året og har stigende udgifter? I Lolland har de gode erfaringer med at føre et finperiodisk regnskab, hvor man gør regnskabet op hvert kvartal. Det gør det nemmere for direktionen og politikerne at følge udviklingen.

At økonomien i Lolland Kommune er problematisk, det ved de fleste efterhånden. Men at den også er ustabil i betydningen, at udgifter og indtægter svinger meget fra år til år, er måske noget, de færreste tænker over, med mindre man sidder med fingrene i kommunens regnskab. 

Lolland er mere presset på konto 5 end de fleste andre kommuner. Det vil sige kontoen, der dækker det svært styrbare sociale område. Dertil kommer andre udfordringer. Kommunen mister i omegnen af 100 millioner kroner i indtægter hvert år. Det skyldes blandt andet det faldende indbyggertal. Siden 2008 er befolkningstallet faldet fra 49.000 til omkring 43.000. Kommunen blev i 2007 født med en gæld på en milliard kroner, der hvert år koster 100 millioner kroner i renter og afdrag.

– Det faldende befolkningstal betyder, at vi skal downsize med omkring 70 millioner kroner om året på driften. Når vi samtidig skal afdrage på gælden, så skal vi sigte på et overskud på driften på mellem 100 og 150 millioner kroner, forklarer økonomichef i kommunen Brian Johansen.

Skriv hvad du søger