Foto: Bo Jensen / Photos4u.dk
Foto: Bo Jensen / Photos4u.dk
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2016

Uden ordinære job bliver problemerne uløselige

Hvad betyder flygtningene for kommunerne og for økonomiforhandlingerne, hvad skal der til for, at integrationen lykkes, og hvordan skaffer man boliger, når nogle kommuner er ved at løbe tør? KL’s administrerende direktør, Kristian Wendelboe, tegner i dette interview et billede af den største udfordring, kommunerne har stået overfor i nyere tid.
tekst Tom Ekeroth

Allerede på Kommunaløkonomisk Forum i januar tegnede der sig et billede af, at økonomiforhandlingerne vil blive meget vanskelige. Er der noget, der siden har ændret billedet?

– Man siger jo altid ”det ser vanskeligt ud i år,” men denne gang passer det altså mere end det nogensinde. Hvis der er sket en udvikling siden KØF, så er det, at det er blevet endnu vanskeligere. Flygtningekrisen er så fuldstændigt afgørende et element i økonomiforhandlingerne, og det er rigtig vigtigt, hvad der kommer til at ske i de tre- og topartsforhandlinger, som kører nu. Så det er svært at sige på forhånd, hvad det er for økonomiforhandlinger, vi kommer til at stå over for.

Er der slet ingen forståelse hos Finansministeriet for at flygtningekrisen kræver ekstra penge?

Skriv hvad du søger