Foto: Lars Horn / Baghuset
Foto: Lars Horn / Baghuset
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2016

Lars Løkke: Det er os mod verden

Det er ikke staten mod kommunerne, men danskerne mod verden, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) på KL’s kommunalpolitiske topmøde.

Flygtningekrisen og udviklingen af den danske velfærd kræver, at staten og kommunerne står sammen og ikke slås om danskernes penge, mener Statsminister Lars Løkke Rasmussen, der torsdag overbragte regeringens hilsen til KL’s Topmødet.

– Der er ikke noget, der hedder statens penge eller kommunernes penge. De fleste bukser har to lommer, og selvfølgelig kan man flytte penge fra den ene lomme til den anden, men begge lommer sidder altså i danskernes bukser, sagde han fra talerstolen i Aalborg Kongres & Kultur Center.

– Det er danskernes penge, vi taler om, og uanset hvilken lomme, vi tager pengene fra, så bliver der hverken færre eller flere penge, sagde Lars Løkke Rasmussen, der fra talerstolen i Aalborg Kongres & Kultur Center brugte meget tid på at tale samarbejdet mellem kommunerne og staten op.

For i stedet for at slås om danskernes penge, skal kommunerne og staten stå sammen.

LÆS OGSÅ Omprioriteringsmilliarder tilbage til kommunerne
FOR ABONNENTER

– For det er ikke staten mod kommunerne. Det er ikke kommunerne mod staten. Det er os, Danmark og danskerne, imod resten af verden, sagde Lars Løkke Rasmussen. 

Ingen jammer

Det lykkedes også Lars Løkke Rasmussen at fremkalde latter fra det meste af salen.

– Stop nu den jammer … Claus (Hjort Frederiksen, red.). Man skal ikke jamre i finansministeriet eller i kommunerne, sagde han med kunstpause og slet skjult reference til finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) svada mod kommunerne, da han besøgte KØF i januar.

På trods af den udstrakte hånd fra regeringen til kommunerne før de kommende økonomiforhandlinger flyttede statsministeren sig ikke i forhold til omprioriteringsbidraget. Det står ved magt, og økonomiforhandlingerne vil afgøre, om der vil blive ført penge tilbage til kommunerne i 2017. jki@kl.dk 

LÆS OGSÅ Vil de blå afvikle det kommunale selvstyre?
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Lars Løkke: Det er os mod verden Felter med * skal udfyldes
 
Af: Per-Olof Johansson
per-olof.dk
Den 11.03.2016 kl. 09:45

Magtens retorik

svar på: Lars Løkke: Det er os mod verden

Statsministerens mest brugte redskab er tom retorik, og nu selvfølgelig nu igen: Danske Kommuner refererer: "Statsministeren slog fast, at det ikke må udvikle sig til en økonomisk kamp mellem staten og kommunerne, som tværtimod ifølge Lars Løkke Rasmussen må stå sammen om at håndtere de store udfordringer – ikke mindst i forhold til flygtningekrisen:”Staten og kommunerne er måske nok hver deres lomme, men de sidder på det samme par bukser. Og det er danskerne, som har bukserne på.” -"
Logisk lyder det, men hvad har det med de faktiske forhold at gøre? Staten pålægger kommunerne opgaver uden at give dem mulighed for at finansiere på anden måde end at skære ned på andre opgaver. De opgaver, der beskæres, er jo også lovpligtige, men grænserne for deres omfang ikke lette at gøre op og altså camoufleres regeringens flugt fra ansvaret. Regeringen har et behov for udgifter, som den bør dække ved skattefinansiering - men istedet stjæler den op af kommunernes lomme og kalder det med et retorisk fif for 'omprioriteringsbidrag'. Igen går det ud over lovpligtige opgaver, som løses mindre og mindre efter hensigten. Det er da ikke andet end fup og fiduser.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger