Illustration: NRGI
Illustration: NRGI
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2016

Ja til digitale byer – nej til misbrug af data

Danskerne er klar til flere digitale løsninger i byerne, der gør livet nemmere, men de er bekymrede for misbrug af personlige oplysninger, viser en ny måling.

Teknologiske løsninger, der letter fremkommeligheden i byerne, mindsker forureningen og sparer på energiforbruget, synes danskerne er en rigtig god ide.

Det viser en måling fra energiselskabet NRGi og Megafon. 77 procent af de adspurgte danskerne mener, at vi som samfund bør investere flere skattekroner i intelligente løsninger, der gør vores byer smartere.

– Undersøgelsens resultat bekræfter, at ønsket om smartere byer ikke er forbeholdt politikere, eksperter og de virksomheder, der udbyder teknologien. Borgerne ønsker også flere digitale løsninger, der gør tilværelsen lettere og mere attraktiv i byerne, fortæller Søren Sørensen, der er administrerende direktør hos energiselskabet NRGi, der arbejder med såkaldte Smart City-løsninger.

Frygter misbrug

Skriv hvad du søger