Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2016

Når robotter giver mening

Robotter er kommet for at blive og kan tilføre megen velfærd i kommunerne, men kunsten fremadrettet bliver at holde dampen oppe og sikre vidensdeling på tværs af kommunegrænserne, så vi bliver endnu dygtigere til at se velfærdsteknologiens mange muligheder.
tekst Randi Mehrenst Rimdal, pressekonsulent i Faxe Kommune

– Er velfærdsteknologi overhovedet noget, vi skal beskæftige os med i kommunerne, var det første spørgsmål, vi stillede os selv og hinanden, husker direktør i Faxe Kommune Kirsten Jacobsen.

Men tanken vandt indpas, og siden har Faxe Kommune været frontløber inden for velfærdsteknologi og robotter. Robotter er ikke længere bare robotter. I dag er velfærdsteknologi blevet et brandvarmt emne på den politiske og organisatoriske agenda. 

– Tankegangen er ny, fordi vi er gået fra at tænke, at robotterne var uden for rækkevidde til i dag at kunne se de muligheder og fordele, som robotterne fører med sig, siger Dorte Rasmussen, der også er direktør i Faxe Kommune. 

Glæde over robotterne

Skriv hvad du søger