Under et halvtag med solceller på toppen kan Samsøs elbilpark stå til grøn opladning lige bag rådhuset i Tranebjerg. Foto: Samsø Kommune
Under et halvtag med solceller på toppen kan Samsøs elbilpark stå til grøn opladning lige bag rådhuset i Tranebjerg. Foto: Samsø Kommune
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2016

Halvdelen af Samsø kører elektrisk

Selv om det først skulle ske i 2020, har Samsø Kommune nu nået sit mål om at udskifte halvdelen af kommunens bilpark med elbiler.

Samsø Kommunes bilflåde er med tilkomsten af otte nye elbiler blevet markant grønnere. I alt er halvdelen af kommunens biler nu elektriske, så alle kommunens ansatte kan køre på grøn energi, når de skal rundt i kommunen.

De nye elbiler er delebiler, så kommunens medarbejdere skal selv booke en bil, når de skal ud at køre, siger projektleder Lene Skafte Bestmann.

– Man skal lige ind i vanen med at gå ind og booke en elbil, inden man kan køre af sted til et møde, men generelt er medarbejderne rigtig glade for den nye delebilsordning, forklarer hun.

Skriv hvad du søger