Skolegården på Sophienborgskolen syder af aktivitet, når alle elever er samlet i pauserne, og det er med til at styrke fællesskabet. Foto: Sophienborgskolen
Skolegården på Sophienborgskolen syder af aktivitet, når alle elever er samlet i pauserne, og det er med til at styrke fællesskabet. Foto: Sophienborgskolen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2016

Fællesskabets skole giver gode resultater

Sophienborgskolen i Hillerød er kun 10 år, men siden åbningen har fællesskab og mangfoldighed været vigtige nøgleord for ledelse, lærere og elever på skolen, og fællesskabet er med til at skabe gode resultater både fagligt og socialt.

Helt tilbage i 1788 blev Sophienborg Gods bygget uden for Hillerød. I dag, flere hundrede år senere, er godset omdannet til Sophienborgskolen. For 10 år siden stod godset tomt, der blev bygget huse og lejligheder i området omkring, og så skulle der naturligvis også ligge en skole i området. Skoleleder Jon Dinsen og souschef Annette Otto fik til opgave at bygge en skole op fra bunden. Uden bygninger, uden lærere og uden elever. Det første, de spurgte sig selv om, var: Hvad vil vi med denne skole? Svaret var, at skolen skulle være fællesskabets skole.

– Vi er i et meget blandet kvarter. Det var en spændende udfordring at arbejde med at løfte dette her sammensatte område. Vi satte os fra starten et mål om, at vores medarbejdere skal kunne, ville og gide, fortæller skoleleder Jon Dinsen og fortsætter:

– Vi skulle ansætte det helt rigtige personale for at skabe fællesskabets skole. Vi mener, at vi også skal løfte den svage elev. Det at løfte et barns karakter fra 00 til 02 er meget vigtigere end fra 10 til 12. Det er ikke et samfundsproblem, om du får 10 eller 12, men der er et liv til forskel på, om man består eller ikke består. Det har vi hele vejen igennem forsøgt at italesætte over for lærerne.

En del af noget større

Det var ikke en nem opgave at tiltrække nye elever til Sophienborgskolen i starten, men ledelsen holdt fast i deres mål om, at skolen skulle være fællesskabets skole, og derfor var der brug for alle slags børn.

LÆS OGSÅ Kommune giver elever færre timer på skolebænken

– Vi ville signalere, at dette her skulle være den skole, man valgte som familie i området. Der skulle være en lav privatskolekvotient, for hvis man skal lykkes med folkeskolen, skal der være en blanding af elever i folkeskolen. Vi fortalte de ressourcestærke forældre, at de får ressourcestærke børn ved, at de møder fællesskabet og samfundets mangfoldighed i folkeskolen, siger viceskoleleder Annette Otto.

For skolens medarbejdere er det også helt tydeligt, at det er fællesskabets skole, hvor man tager sig godt af hinanden og hjælper hinanden med at blive endnu bedre lærere.

– Det er så tydeligt, at lærerne gider at være her. En ting er, at vi kan vores fag, men vi gider det virkelig. Det er ikke noget problem at holde et ekstra møde eller sørge for ekstra hjælp til en elev. Vi gør det, der er behov for, og det kræver selvfølgelig tillid fra vores ledelse, men det synes jeg også, at vi får, siger Maria Josiassen, der er lærer i udskolingen.

– Der er virkelig en velvillighed fra lærerne, og den går selvfølgelig begge veje. Man er en del af noget større her, forklarer Jon Dinsen.

LÆS OGSÅ Hver tredje lærer har forladt skolen

Folkeskolen skal være for alle børn – uanset deres baggrund og udgangspunkt. Vi styrker børn, når vi lærer dem at forstå og respektere andre, og når de erfarer, at alle ikke er ligesom dem selv.

Lis Tribler (S), byrådsmedlem i Slagelse og medlem af BKU

Også drengene klarer sig godt

Et af målene med folkeskolereformen er at skabe mindre social ulighed, og det er netop målet med fællesskabets skole, der fra starten har kæmpet for at være non-marginaliserende.

– Vi har meget forskellige børn her, men der bliver ikke set skævt til elever, der går til psykolog eller specialundervisning. Det er en del af det. Vi er alle forskellige og har forskellige behov, og det er helt i orden. Det italesætter vi også over for eleverne, siger Maria Josiassen.

På trods af at Sophienborg skoledistrikt har den laveste husstandsindkomst, scorer skolen faktisk højest på karaktergennemsnittet i Hillerød.

– Vi er kommet ud med et gennemsnit på 8,9 i de bundne fag, og det er vi meget stolte af. Særligt hæfter vi os ved, at drenge- og pigekarakterer er stort set lige gode. Det glæder os, at det flotte gennemsnit ikke bæres alene af ”de pæne piger”, men at drengene også ligger solidt, fortæller Jon Dinsen.

LÆS OGSÅ Bondo begejstret for tjek af læreruddannelsen

– Vi har også en meget høj forældretilfredshed, og det er næsten det vigtigste, når den gode historie om skolen skal ud i området. 90 procent af forældrene sætter kryds i ”tilfreds” eller ”meget tilfreds”, når de bliver spurgt til skolen, supplerer Annette Otto og fortsætter: 

– Det er især en anerkendelse af lærernes store arbejde for at give alle elever en god oplevelse af at gå i skole.

Den høje forældretilfredshed grunder blandt andet i, at ledelsen og lærerne har en positiv indstilling og får tingene til at ske, fortæller Pia Brændstrup, der er mor til Adam i 5. klasse.

– Vi har et barn, der trives i sin klasse og lærer det, han skal, og det gør os glade og tilfredse som forældre. Skoleledelsen ser altid muligheder og løsninger fremfor begrænsninger og problemer, siger hun.

LÆS OGSÅ KL: Folkeskolen har brug for bred opbakning

Pia Brændstrup valgte skolen, fordi fællesskabet og det sociale bliver vægtet højt. Eleverne ved, at de er forskellige, og det er en god ting, mener hun.

– Vi kunne nemt have valgt en privatskole, men så ville vores børn bare møde andre børn med samme baggrund. I folkeskolen møder de alle slags børn, og det vil også gavne dem i deres voksne liv, når de skal kunne begå sig blandt forskellige mennesker, siger Pia Brændstrup.

Hold det enkelt

Eleverne på Sophienborgskolen er ofte sammen på tværs af årgange, for det er også med til at styrke fællesskabet og elevernes sociale relationer. Alle elever har frikvarter samtidig, og der er årlige trivselsuger, hvor de store elever helt naturligt tager sig af de mindre elever, og hvor deres samarbejde og fællesskab styrkes med forskellige lege og øvelser, for eksempel i et ”minisamfund”. Derudover har alle elever i 2. til 5. klasse et socialfag som en del af den understøttende undervisning, hvor der også bliver arbejdet med de sociale relationer sammen med bevægelse.

– Det er vigtigt for os at arbejde med trivsel og fællesskab, men det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af den faglige undervisning. Derfor har vi også planlagt elevernes skemaer sådan, at de får opfyldt det faglige, mens det understøttes af de andre ting, siger Annette Otto.

LÆS OGSÅ Ny politisk aftale om folkeskolen: Yngste elever får kortere skoledage

Derfor hænger der også en kæmpe plakat på kontoret, hvor skemaet for hele skoleåret er skrevet ind, og her er der lagt temadage ind hver onsdag, hvor eleverne får en hel dag til at fordybe sig i et emne eller tage på en tur. Det giver nye muligheder og kan samle ting til større aktiviteter.

Alle elever i indskolingen på Sophien-borgskolen laver hvert år en koncert for forældrene, men forældrene skal bare kunne komme og nyde en optræden fra deres børn og være stolte af dem, uden at skolen forventer en stor indsats fra dem.

– Der skal være plads til alle, og alle skal kunne komme her med ro i maven. Jeg tror, at vi ofte tager fejl, fordi der er mange familier, der føler sig dårligt tilpas, hvis vi gør det for avanceret og forventer en masse af dem, siger Annette Otto.

– Det samme gælder, når vi sætter mål for eleverne. De skal kunne nå deres mål og have en masse succesoplevelser i alt, hvad de laver, supplerer Maria Josiassen. •

LÆS OGSÅ Viborg har stor succes med åben skole
Emneord
Skoler, Skolereform

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fællesskabets skole giver gode resultater Felter med * skal udfyldes
 
Af: Helle W
Den 14.09.2016 kl. 13:14

Det er bare så flot

svar på: Fællesskabets skole giver gode resultater

Hvis flere skoler havde Jon og Annette som ledere, var der flere succeskoler, Der er kærlig personalepleje, til voksne og børn, og en myreflittig ledelse. Respekt.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger