For lærerne på Brønshøj Skole har det været en omvæltning at gå fra den privatpraktiserende lærer til et tæt teamsamarbejde. Men nu er det en del af skolens profil. Foto: Jakob Carlsen
For lærerne på Brønshøj Skole har det været en omvæltning at gå fra den privatpraktiserende lærer til et tæt teamsamarbejde. Men nu er det en del af skolens profil. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2016

Fælles planlægning skal styrke alle elever

Alle lærere på Brønshøj Skole i København arbejder i team. Der var brug for et opgør med den privatpraktiserende lærer, og det har folkeskolereformen hjulpet med at kunne realisere, så alle elever kan lære mere. Af Morten Kaiser

”Fra jeg til vi”. Det arbejder medarbejderne på Brønshøj Skole under. Siden 2010 har skoleledelsen arbejdet for at nedbryde den privatpraktiserende lærer, og folkeskolereformen kom meget belejligt i det arbejde. 

Det betyder, at alle lærere på skolen nu arbejder og planlægger undervisningen i team.

– Der har eksisteret en række løgne om folkeskolen. En af de løgne er, at folkeskolelærere altid har samarbejdet. Det passer simpelthen ikke. Jo, der har været teamsamarbejde, men det har været koncentreret om planlægning af ture eller samtaler om enkelte elever, ikke om didaktik og planlægning af undervisning, fortæller konstitueret skoleleder Mikkel Wiene.

Brønshøj Skole ser folkeskolereformen som en læringsreform. Eleverne skal lære mere, og alle elever skal have mulighed for samme kvalitet i undervisningen. Mikkel Wiene mener ikke, at folkeskolen har været god nok til at undervisningsdifferentiere.

– Er det, fordi lærerne ikke vil, eller fordi det er svært? Det er, fordi det er svært. Der er ikke en modvilje, men det er vanskeligt for en lærer at skulle rumme over fem eller seks års forskel på den stærkeste til den svageste elev. Hvis vi skal løfte den opgave, så er vi nødt til at arbejde sammen. Derfor har vi taget dette her opgør, siger han. 

Det betyder, at læreren ikke længere har sin egen klasse, sin egen undervisning og sit eget fag. Hvis der er tre matematiklærere på 4. årgang, så har alle klasser krav på samme gode undervisning, uanset hvilken lærer de har.

Foto: Jakob Carlsen

Hvis folkeskolen skal kunne løfte sin opgave, er lærerne nødt til at arbejde sammen, fortæller konstitueret skoleleder på Brønshøj Skole Mikkel Wiene. Og for lærer Kassia Andersen (th.) var det afgørende, at der var et tæt teamsamarbejde, da hun søgte job på skolen. 

Det stærke vi

– Hvis man har et Lego-hus, så pillede vi huset fra hinanden i august 2014. Nu har vi lagt fundamentet med fælles planlægning, men alle klodser i huset som stavning, idrætsundervisning og matematik skal lærerne se på og vurdere, hvordan den klods nu skal se ud. Når de er enige, kan de sætte klodsen på. Det tager tid, og det er selvfølgelig frustrerende, men det sikrer, at alle elever får en kvalificeret undervisning, forklarer Mikkel Wiene om processen med at få alle lærere i teamsamarbejde. 

Med arbejdstidsaftalen gav det også mening, at planlægningen af undervisning bliver lagt over til de enkelte team, når lærerne skal være fuldt til stede på skolen, fortæller han.

– Lærerne skal undervise en større del af deres tid på skolen, og det betyder mindre forberedelse. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er vi nødt til at samarbejde. Der er brug for videndeling, så lærerne ikke skal opfinde den dybe tallerken hvert år, siger Mikkel Wiene.

En ny tankegang

For lærerne på Brønshøj Skole har det været en omvæltning at gå fra den privatpraktiserende lærer til et tæt teamsamarbejde, men det er blevet en del af skolens profil. For lærer Kassia Andersen var den nye linje grunden til, at hun søgte job på Brønshøj Skole.

– Det er tillokkende, at man kan vende sine didaktiske overvejelser og elevernes læring med kolleger, der har nogle andre kompetencer end en selv. Hvis min kollega har brug for hjælp, så kan jeg gå ind og undervise en klasse i noget af det, jeg er rigtig god til. Det får klasserne langt større udbytte af, siger Kassia Andersen.

Selv om det har krævet en ny tankegang og længere diskussioner om, hvordan undervisningen skal foregå i klasserne, så er der mange fordele ved at arbejde sammen og skabe en fælles vision i teamet, siger hun.

– Det skal ikke være en byrde, men en hjælp for os, at vi kan sparre og give eleverne en bedre undervisning. Vores læringsplatform Meebook er en forudsætning for, at vores teamsamarbejde går så godt, som det gør. Det ville være svært at arbejde så tæt sammen, hvis vi ikke havde en læringsplatform, der understøtter et tæt samarbejde, forklarer Kassia Andersen. 

Tillid og respekt

Når lærerne samarbejder om planlægningen, kan de alle byde ind med hver deres faglighed og erfaringer, og det er med til at øge lærernes professionalisme, forklarer Mikkel Wiene.

– Lærere skal ikke kunne alt. Nogle er rigtig dygtige til en del af undervisningen, andre til en anden del. Men det er vigtigt, at eleverne får glæde af det hele, og det er også med til at højne lærernes status, for det har været ret usynligt, siger han.

For ledelsen er det vigtigt dels at motivere medarbejderne til det fælles samarbejde og også understøtte arbejdet rent praktisk. Det betyder, at det er skemalagt, hvornår lærerne i de enkelte team kan mødes. 

– De bedste til at komme med svarene er lærerne, og det er en tillidserklæring. Vi skal sætte rammerne, som de kan navigere indenfor. Det betyder også, at ledelsen skal arbejde tæt sammen, både internt og med lærerne, siger Mikkel Wiene.

Det er en stor opgave, som hele skolen har taget til sig, og selv om det kan være svært og hårdt, så er det vigtigt at holde fokus på målet.

– De første år er de sværeste, når al undervisning skal have klare og tydelige læringsmål. Det er en ny praksis for rigtig mange. Alle forløb skal laves i fællesskab og gemmes, og det er en stor opgave nu, men på sigt vil vores vidensbase være så opbygget, at det vil gøre arbejdet meget nemmere, siger Mikkel Wiene og fortsætter:

– Det har taget os fem år bare at komme hertil. Vi har i ledelsen taget mange beslutninger, og det kan måske opleves meget styrende, men det er vigtigt for os, at vi er tydelige i vores rammesætning og i vores forventninger, for at det bliver en god oplevelse for alle. Ellers kan vi ikke løfte opgaven og gøre eleverne dygtigere.

Folkeskolen skal være for alle børn – uanset deres baggrund og udgangspunkt. Vi styrker børn, når vi lærer dem at forstå og respektere andre, og når de erfarer, at alle ikke er ligesom dem selv.

Lis Tribler (S), byrådsmedlem i Slagelse og medlem af BKU

Enig om visionen

Der er mange elementer i folkeskolereformen, og selv om der ofte er et pres om at få implementeret alle dele hurtigt, så holder Brønshøj Skole fast i, at implementeringen skal foregå i et tempo, så det bliver gjort ordentligt.

– Der er et politisk fokus på bevægelse, idræt, lektiecaféer og de andre dele, der er en del af reformen, men vi arbejder med en kulturændring her. Vi skal have en fælles forståelse for, hvad god undervisning er. Vi kan sagtens implementere reformen hurtigt, men så bliver det ikke grundigt. Vi vil hellere gøre det langsomt og sikre, at vi kommer i bund med det, siger Mikkel Wiene.

Han understreger, at deres fokus er på elevernes læring, og det kan godt blive for kompliceret at forstå for folk udefra, mener han.

– Alle, der ser skolen udefra, baserer jo deres viden på deres egen skolegang og møder os med en forestilling om, at skolen skal være ligesom dengang. Men sådan er det ikke. Det er en kompleks opgave at få eleverne til at lære mere, og derfor bliver man nødt til at stole på lærerne og på skoleledelsen i, at vi gør alt, hvad vi kan for at styrke læringen, forklarer han. 

Efter halvandet år med folkeskolereformen kan Brønshøj Skole endnu ikke fremvise store resultater og en stigning i karaktergennemsnittet, men det tager tid, og det er vigtigt at holde fokus, lyder det.

– Vi har en tydelig strategi og vision for, hvad vi vil, og den er alle på skolen enige i. Men vi skal længere hen, før vi virkelig kan se resultaterne. Så er jeg heller ikke i tvivl om, at vi vil se elever, der trives bedre og opnår bedre resultater. Vi lukker ikke øjnene for udfordringerne, men vi har is i maven og tror på vores retning, siger Mikkel Wiene. •

To millioner til kompetenceløft

Brønshøj Skole har fået to millioner kroner fra A.P. Møller Fondens milliarddonation til folkeskolen. Det betyder, at skolen i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol arbejder med teamsamarbejde, kompetenceudvikling og læringsmålstyret undervisning.

Emneord
Skoler, Skolereform

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fælles planlægning skal styrke alle elever Felter med * skal udfyldes
 
Af: Stine Foersom
Den 07.08.2016 kl. 11:09

Teamsamarbejde

svar på: Fælles planlægning skal styrke alle elever

"Alle lærere på Brønshøj Skole i København arbejder i team. Der var brug for et opgør med den privatpraktiserende lærer, og det har folkeskolereformen hjulpet med at kunne realisere"
Lige præcis hvilket tiltag i Skolereformen har hjulpet med at realisere teamsamarbejdet?

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger