Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 05 / 2016

Netværk - opslagstavlen

/// Jobskifte 

Allerød henter ny direktør i Ringsted

Allerød Kommune har ansat Morten Bøgelund Andersen, skolecenterchef i Ringsted Kommune, som ny direktør med særligt ansvar for børne- og skoleområdet samt sundheds- og velfærdsområdet.

Morten Bøgelund Andersen, 37 år, er læreruddannet (2004), har en diplomlederuddannelse fra KLEO 2009 og en masteruddannelse (MPA) fra Copenhagen Business School (2013). Efter sin eksamen fra N. Zahles Seminarium blev han lærer ved Værløse Kommune og året efter afdelingsleder på Parkvejsskolen i Birkerød Kommunes skolevæsen.

I 2007 blev Morten Bøgelund Andersen skoleleder på Engelsborgskolen i Lyngby-Taarbæk kommune og i 2012 pædagogisk udviklingschef i samme kommune. Siden november 2013 har han været skolecenterchef i Ringsted Kommune. Han forventes at tiltræde 1. marts som direktør i Allerød Kommune.

København får ny socialdirektør

Skriv hvad du søger