Foto: Kristian Brasen / Scanpix
Foto: Kristian Brasen / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2016

Seniorernes folkevandring

De søger idyl og fællesskab, de har penge med hjemmefra, og de vil gerne bruge dem på kvalitet. Seniorerne kan bidrage positivt til yderområdernes økonomi.
tekst Tom Ekeroth

Danmarkshistoriens største årgange er gået på pension. Mange af dem har pænt med penge og mange er stadig aktive. Og så flytter de. Ifølge en analyse, som Damvad har lavet for Ældre Sagen, bevæger de sig i to retninger: Der er seniorerne, der flytter til storbyen for at kunne shoppe og bruge kulturtilbud. Og så er der den anden gruppe, der vælger at etablere sig permanent i deres fritidsbolig i et yderområde. Det er den sidste gruppe, analysen koncentrerer sig om med udgangspunkt i otte kommuner. Det er Odsherred, Ærø, Nordfyns Kommune, Guldborgsund, Varde, Lemvig, Struer og Bornholm. Flere af dem har oplevet stor fraflytning, men de har alle positiv nettotilflytning af seniorer. Seniorerne, der flytter ud påvirker den lokale økonomi betydeligt, og det gælder både kommunens økonomi og erhvervslivet. Nettobidraget er generelt positivt frem til 75-års alderen, så falder det. Dog ikke entydigt, for tilflyttere med høje indkomster har generelt et væsentligt højere bidrag til kommunernes budgetter og har også i alderen 75 til 84 et positivt nettobidrag. Efter 85 år er nettobidraget negativt.

Når seniorerne flytter til, kommer de med et større privatforbrug, et bedre helbred, og de er parate til at engagere sig i foreningslivet.

– Den ældre generation forstår at nyde livet. De vil gerne give lidt ekstra for en specialøl, som en repræsentant for handelslivet i Varde udtrykker det. 

Skriv hvad du søger