Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. Folkemøde / 2016

Medborgerskab på hjul

På Folkemødet i Allinge præsenterer Aarhus Kommune sit mindste og mest mobile mødested.
tekst Tom Ekeroth

I forbindelse med Aarhus’ nye medborgerskabspolitik blev det klart, at borgerne mente, at der manglede mødesteder. Ikke store højtidelige, men små mobile steder. Og det gjorde man så noget ved.

På Folkemødet kunne borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) præsentere kommunens formodentlig mindste, men under alle omstændigheder mest uhøjtidelige mødested.

Den farverige vogn kan lånes uden beregning af alle borgere, der ville holde en eller anden form for møde. Vognen, der er blevet til i et samarbejde med elever fra Aarhus Tech og Realdania, blev præsenteret på Folkemødet i Allinge.

Vognen havde premiere 10. maj og er tæt forbundet med en ny ”isme” fra Aarhus. Den hedder ”givisme”, og det er på givisme.dk, man går ind og booker det mobile mødested. Og kommer der så flere? Nej, nok ikke lige med det samme, fortæller Jacob Bundsgaard.

– Men det kunne da være sjovt med en hel konvoj af medborgerskabsvogne, siger han.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: T:Medborgerskab på hjul Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger