Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 35 / 2015

Biblioteker beskæres igen-igen

Ny undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at en stor del af landets biblioteker rammes af besparelser igen i 2016.
tekst Rudi Holm

To ud af tre kommuner sparer på bibliotekerne næste år. Det viser en undersøgelse af de kommunale budgetter foretaget blandt landets bibliotekschefer af Danmarks Biblioteksforening.

Udviklingen ærgrer formanden for biblioteksforeningen, Steen B. Andersen, der peger på, at den står på nedskæringer ”igen-igen”.

– Bibliotekerne løser stadig flere opgaver. De er lokale litteratur- og kulturcentre, de lægger rum til stadig flere debatter og agerer demokratiets og borgernes rum. Man er i fuld gang med at motivere kommende generationers læselyst og hjælper rigtigt mange steder med at føre skolereformens idéer om den åbne skole ud i livet. Derfor har området snarere brug for yderligere midler end reducerede budgetter, som vi nu ser i mange kommuner, siger Steen B. Andersen.

Skriv hvad du søger