Behovet for genoptræning er stærkt stigende, så nye kreative velfærdsteknologiløsninger er i høj kurs. Foto: Fra rapport
Behovet for genoptræning er stærkt stigende, så nye kreative velfærdsteknologiløsninger er i høj kurs. Foto: Fra rapport
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 32 / 2015

Fjerntræning af knæ giver fleksibilitet og besparelser

Ny teknologi til genoptræning af knæ- og hofteopererede patienter kan give kommunerne ressourcebesparelser. Samtidig giver det patienterne mulighed for at genoptræne, når det passer dem.
tekst Simon Lessel

Med fem sensorer på ben og hofter og en smartphone placeret foran sig kan knæ- og hofteopererede patienter i fremtiden klare genoptræningen selv. På den måde kan kommunen spare udgifterne til kørsel af patienter til genoptræningscentrene og frigøre flere fysioterapeuttimer til andre genoptræningsforløb. Det er gevinsten ved det såkaldte ICURA trainer forløb, som er udviklet af virksomheden ICURA Aps i samarbejde med Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune.

– Vi forventer at kunne reducere udgifterne til kørsel af patienter til genoptræningscentrene med op mod 50 procent, ligesom vi kan frigøre fysioterapeuttimer til det generelt stigende behov for genoptræning, der er i kommunerne, siger lægelig chef på genoptræningscentret Tranehaven, Dorte Thoning Hofland.

Behov for nytænkning

I stedet for, at patienterne skal møde op fysisk på genoptræningscentret, sendes deres træningsdata videre til fysioterapeuten, der fra sin computer kan se, om patienten husker at passe sin træning og udfører øvelserne korrekt. Det mindsker behovet for fysisk fremmøde på de kommunale genoptræningscentre, men der foregår stadig blandt andet instruktion til øvelserne fra fysioterapeuterne. Ud over de økonomiske gevinster ser Dorte Thoning Hofland også gevinster for patienterne: 

Skriv hvad du søger