Arkivfoto
Arkivfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 31 / 2015

Madaffald bliver til grøn energi

Et nyt affaldssystem omdanner madrester fra kommunale storkøkkener til el og fjernvarme – og så sparer det medarbejderne i køkkenet for nogle tunge arbejdsgange.
tekst Lotte Overbjerg

Kartoffelskræller, brødskorper og mad, der ikke bliver spist op af borgerne i Assens, bliver nu omdannet til grøn energi. For et par år siden anskaffede det kommunale Assens Madservice sig et nyt affaldssystem, og allerede nu har systemet vist sig både at være godt for Assens Kommunes grønne profil og for de ansattes arbejdsmiljø.

– Selvfølgelig er den grønne tanke vigtig i disse år, og som offentlig virksomhed er vi glade for at kunne være et godt eksempel. Men det er lige så vigtigt at lette det fysiske arbejdsmiljø for vores ansatte i køkkenet, siger Line Hansen, leder af Assens Madservice, der leverer døgnkost til cirka 650 borgere.

Sparer medarbejdertid

Affaldssystemet består af en madkværn, der står i køkkenet, samt en lufttæt opbevaringstank til bioaffaldet. Madkværnen er på størrelse med en almindelig opvaskemaskine, og i stedet for at medarbejderne skal slæbe tunge affaldsspande ud til de udendørs containere, hældes al det organiske affald nu direkte ned i kværnen i køkkenet.

Skriv hvad du søger