Hos Fars Køkkenskole er sundhed mere end bare at spise mange grøntsager. Her handler det også om at styrke forholdet mellem fædrene og børnene gennem madlavningen. Foto: Fars Køkkenskole
Hos Fars Køkkenskole er sundhed mere end bare at spise mange grøntsager. Her handler det også om at styrke forholdet mellem fædrene og børnene gennem madlavningen. Foto: Fars Køkkenskole
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 31 / 2015

Fars fede køkkenskole

Børnene må snitte grøntsager med de store knive og smage på stærke chilier. Fædrene kan fortælle tvivlsomme jokes og tilbringe kvalitetstid med deres poder. På Fars Køkkenskole handler sundhed om mere end bare grøntsager, og køkkenskolen breder sig nu til flere kommuner over hele landet.
tekst Simon Lessel

”Porren kom til Danmark helt nede fra Sydeuropa. Faktisk kom den til Danmark, fordi den er vildt god at ro med. Problemet var, at dem, der sejlede herop med den kaldte den en orre. Og det ord havde vi allerede taget i brug i Danmark. Så derfor besluttede Christian d. 4. at sætte et p foran, og på den måde fik porren sit navn”. 

Sådan er jargonen hos Fars Køkkenskole, hvor den tidligere folkeskolelærer og nuværende chefkok og underviser på skolen, Jonas Vigkilde, introducerer de otte fremmødte 2.-4. klasses elever og deres fædre for en af ingredienserne i dagens hovedret: Fars Tærte på hovedet. 

Foran den røde dug med de hvide tern fortæller Jonas Vigkilde både sande og mindre sande historier om grøntsager, mens fædrene godter sig over historierne, der en gang imellem nærmer sig onkelhumor-niveau. Og under madlavningen debatteres det heftigt, om det nu også kan være rigtigt, at man får kræft af at spise bacon. 

Skriv hvad du søger