Der er to typer opgaver, som de private firmaer kan udføre for de ældre. Det er personlig pleje, såsom hjælp til badning eller medicinering, og det er praktisk hjælp, som for eksempel rengøring i hjemmet. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix
Der er to typer opgaver, som de private firmaer kan udføre for de ældre. Det er personlig pleje, såsom hjælp til badning eller medicinering, og det er praktisk hjælp, som for eksempel rengøring i hjemmet. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 28 / 2015

Konkursbølge hærger ældreplejen

Private plejevirksomheder lukker på stribe. For et halvt år siden gik den største aktør på området, Kærkommen, konkurs, og for nylig kapitulerede også Tryghedsplejen og Bonderosen. For Odense Kommune har tre konkurser på to år været en dyr affære. Rådmand opfordrer Christiansborg til at stramme lovgivningen.
tekst Rudi Holm

Så skete det igen. Ikke kun et, men to private hjemmehjælpsfirmaer gik konkurs nærmest synkront hen over natten, lige op til en weekend, og efterlod kommuner og ældre i et slemt oprydningskaos.

13 kommuner og i hundredvis af ældre borgere blev ladt i stikken, da Tryghedsplejen og det lidt mindre firma Bonderosen for nylig drejede nøglen om. Dermed blev to nye virksomhedsnavne føjet til den snart lange liste over private plejefirmaer, der ikke har kunnet få økonomien til at hænge sammen i forsøget på at skabe en forretning ved at tilbyde hjemmepleje til ældre borgere.

Og endnu en gang måtte et stort antal kommuner på overarbejde for at sørge for, at konkurserne ikke trak for dybe spor ude hos de plejekrævende ældre.

Skriv hvad du søger